Værktøjskasse til funktionel lidelse 3
UGESKEMA Redskaber til håndtering og behandling af vedvarende symptomer og funktionel lidelse i almen praksis.
Alle praktiserende læger møder patienter med symptomer og funktionel lidelse af varierende sværhedsgrad. De senere års forskning kombineret med afprøvning af forskellige redskaber i behandlingen har vist, at vi har gode muligheder for at hjælpe disse patienter – også inden for rammerne i almen praksis. I denne artikelserie præsenterer vi en række af disse redskaber. Tanken er, at du i løbet af et år fra april 2021 kan samle de redskaber, du finder brugbare, i din egen værktøjskasse. Du kan downloade og/eller printe redskaberne i A4-størrelse fra https://www.maanedsskriftet.dk/temasaertryk/funktionel lidelse-værktøjskasser/
Parallelt med udgivelsen af værktøjskassen udgiver Månedsskriftet artikelserien ”Funktionel lidelse”, hvor der gås i dybden med forskellige temaer inden for dette felt. Du finder den første artikel i serien i Månedsskriftets udgivelse fra april 2021. Det kan være en god idé også at læse disse artikler for at få en bedre forståelse af, hvorfor de forskellige redskaber anbefales.
Case 3: Kirsten
Kirsten er 61 år og arbejder som kontorassistent i en mindre virksomhed. Gennem de seneste 6 måneder har hun gennemgået flere forskellige undersøgelser pga. mavesmerter, følelse af at være oppustet, kvalme, sure opstød og vekslende afføring. Hun henvender sig, da hun efterhånden synes at situationen er uholdbar. Hun er begyndt at få smerter i lænden og hovedpine, hun sover dårligt om natten og er bekymret for, om hun kan blive ved med at klare arbejdet, hvis ikke hun snart får det bedre.
Lægen spørger ind til de mange symptomer, men det er vanskeligt at få et ordentligt overblik, da Kirsten tilsyneladende godt kan have nogle dage næsten uden symptomer, mens hun andre dage kan være sengeliggende. Der er umiddelbart ikke nogle udefra kommende faktorer, som forværrer symptomerne eller får dem til at blive bedre.
Lægen er i tvivl, om der skal foretages yderligere somatisk udredning og i hvilken rækkefølge evt. yderligere undersøgelser skal foretages. Kirsten bliver derfor bedt om at udfylde et ugeskema, hvor hun gennem en uge fire gange i døgnet skal notere, hvilke symptomer hun oplever, i hvilken grad de generer samt hvad hun lavede på det pågældende tidspunkt.
Da Kirsten kommer til den opfølgende konsultation, har hun medbragt ugeskemaet. Det viser sig, at der er en nøje sammenhæng mellem mavesmerter, sure opstød og løs afføring, når hun er på arbejde, og især når hun har følt sig presset. Dette ledsages ofte af, at hun drikker ekstra kaffe. I weekenden og på fridage, er symptomerne stort set væk.
Kirsten bliver overrasket over, hvor åbenlys sammenhængen er, og det motiverer hende til at tage en snak med sin arbejdsgiver, så arbejdsopgaverne bliver fordelt på en mere hensigtsmæssig måde.
Da der ikke er alarmsymptomer og tidligere undersøgelser har været normale, vælger lægen at se symptomerne an og ikke foretage yderligere somatisk udredning nu. Han giver Kirsten nogle redskaber til håndtering af funktionelle symptomer og aftaler en ny opfølgning med hende.
Redskab 3: Ugeskema
Hent ugeskema som printervenlig PDF her
Formål
Et karakteristisk mønster ved funktionelle symptomer er, at de veksler meget over tid. Der kan være timer eller dage, hvor symptomerne er så voldsomme, at patienten er sengeliggende, mens der på andre tidspunkter kun er lette eller måske slet ingen symptomer. Funktionsniveauet kan på samme måde svinge, så patienten fx på en god dag kan have et normalt eller ligefrem højt funktionsniveau og gennemføre mange arbejdsopgaver og fysisk belastende aktiviteter, mens patienten efterfølgende oplever, at der er ”en regning der skal betales” i form af et udtalt påvirket funktionsniveau, hvor patienten ikke er i stand til at udføre selv lette opgaver.
Når patienten udfylder et ugeskema, vil der somme tider optræde mønstre, hvor det bliver tydeligt, at der er nogle faktorer, som kan udløse, vedligeholde og forværre symptomerne, mens der er andre faktorer, som virker lindrende. Disse faktorer er vigtige at kende, når patienten skal hjælpes til at håndtere de funktionelle symptomer.
Ugeskemaet kan også bruges som led i en diagnostisk proces, hvor det kan blive mere tydeligt for lægen, om der er tale om et klassisk funktionelt mønster, eller om der er symptomer, som kræver yderligere somatisk udredning.
Endelig hjælper ugeskemaet både lægen og patienten med at lægge en del af udredningen og behandlingen over på patientens banehalvdel. Det er en umulig opgave for lægen at gætte sig til, hvilke faktorer i patientens liv, der kan forværre de funktionelle symptomer. Men sammen med patienten kan lægen måske få øje på mønstre, som man kan arbejde videre med.
Instruktion til lægen
Ugeskemaet kan bruges til at undersøge, om der er et mønster i symptomerne. Måske får patienten det værre dagen efter fysisk aktivitet, samtidig med at patienten er stresset eller er sammen med bestemte mennesker? Måske mærkes lindring, når patienten går en tur i skoven, får tilstrækkeligt med søvn, strikker, synger eller laver andre aktiviteter, som vedkommende holder af?
Det er ikke sikkert, at der fremkommer et klart mønster, men for mange kan ugeskemaet være en øjenåbner og en vejviser til at tage skridt i den rigtige retning.
Udfyld gerne en enkelt dag med patienten i konsultationen (fx dagen i går), så patienten forstår instruktionen til redskabet.
For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i.
Det kunne f.eks være: i bussen, på arbejde, med familien, dagligdag…
Bemærk:
Nogle patienter kan opleve symptomforværring, når de bliver bedt om at være særligt opmærksom på deres symptomer. Det kan være hensigtsmæssigt at forberede patienten på det og samtidig understrege, at symptomregistreringen kun skal foretages i 1 eller 2 uger.
Sådan kan du bruge skemaet
Du kan enten registrere dine samlede symptomer eller udvælge ét symptom (fx smerte, træthed, svimmelhed), som du ønsker at undersøge.
Beslut dig for at gennemføre registreringen i en almindelig uge, hvor du laver de aktiviteter, som du normalt gør.
Udfyld skemaet 4 gange om dagen, så du registrerer, hvordan dine symptomer var om formiddagen, eftermiddagen, aftenen og om natten. Hvis du har sovet hele natten, har symptomerne været =0
Lav en vurdering af, hvor svære dine symptomer er på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er slet ingen symptomer og 10 er de værste symptomer, du kan forestille dig.
Skriv et par ord om, hvad du lavede på det pågældende tidspunkt, og hvem du evt. var sammen med.
Nogle har brug for at udfylde skemaet i 2 uger for at finde et mønster, for andre er 1 uge nok.
Nogle oplever, at deres symptomer forværres, når de bliver bedt om at lægge mærke til dem og skrive dem ned. Det er en vigtig observation, og det er ikke farligt, når registreringen kun foretages 1-2 uger.
Skemaet skal i første omgang bruges til at lede efter et mønster i dine symptomer, ikke til at gøre symptomerne mindre.
Andre oplever, at de bliver bedre til at håndtere symptomerne, når de har et system til at registrere dem 4 gange om dagen. For dem kan det være et element i behandlingen at fortsætte med at lave ugeskemaer som en fast del af hverdagen.
Husk: Det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Det skal være en hjælp for dig.
Biografi
Lene H S Toscano er speciallæge i almen medicin og ansat som overlæge på Afsnit for Funktionelle Lidelser, Vejle Sygehus. Marianne Rosendal er speciallæge i almen medicin, tidligere praktiserende læge og ansat ved Funktionelle lidelser, Aarhus Universitetshospital og Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus.
