Værktøjskasse til funktionel lidelse 6
OVERBELASTNING OG SAMMENBRUD - Redskaber til håndtering og behandling af vedvarende symptomer og funktionel lidelse i almen praksis
Af: Marianne Rosendal og Lene H S Toscano
Alle praktiserende læger møder patienter med symptomer og funktionel lidelse af varierende sværhedsgrad. De senere års forskning kombineret med afprøvning af forskellige redskaber i behandlingen har vist, at vi har gode muligheder for at hjælpe disse patienter – også inden for rammerne i almen praksis. I denne artikelserie præsenterer vi en række af disse redskaber. Tanken er, at du i løbet af det kommende år kan samle de redskaber, du finder brugbare, i din egen værktøjskasse. Du kan downloade og/eller printe redskaberne i A4-størrelse fra https://www.maanedsskriftet.dk/temasaertryk/funktionel lidelse-værktøjskasser/
Parallelt med udgivelsen af værktøjskassen udgiver Månedsskriftet artikelserien ”Funktionel lidelse”, hvor der gås i dybden med forskellige temaer inden for dette felt. Du finder den første artikel i serien i Månedsskriftets udgivelse fra april 2021. Det kan være en god idé også at læse disse artikler for at få en bedre forståelse af, hvorfor de forskellige redskaber anbefales. Dette er redskab nr. 6 af 12.
Case: Lukas
Lukas er 19 år, bor sammen med sine forældre og går i 3.g. Han har to ældre brødre, som er flyttet hjemmefra. Familien er generelt velfungerende, og han har kun haft kontakt til sundhedsvæsnet i form af skadestuebesøg, børnevaccinationer og et par enkelte infektioner.
For tre måneder siden væltede han på sin cykel og slog hovedet i asfalten. Han blev umiddelbart svimmel og fik smerter i hoved og nakke, men han var ikke besvimet. En kammerat trak cyklen for ham og fulgte ham hjem. Om aftenen fik han kvalme og en enkelt opkastning. Forældrene kørte ham på skadestuen, hvor han blev vurderet, og pga. smerter i nakken blev der foretaget en CT-skanning af cerebrum og columna cervicalis, hvor der blev fundet normale forhold.
Lukas blev hjemme i en uge. Han havde hovedpine, kvalme og følte sig svimmel, når han rejste sig for hurtigt op. Han ville gerne være gået i gang med fodboldtræning efter tre dage, men hans forældre mente, at han skulle blive hjemme og passe på sig selv. Efter en uge gik han i gang med sine almindelige aktiviteter igen.
Han henvender sig nu, tre måneder efter han væltede, til lægen sammen med sin mor. Mor er bekymret, og Lukas er tiltagende frustreret.
Siden cykelstyrtet er tilstanden blevet gradvist værre. Lukas har fået tiltagende hovedpine, er blevet lyd- og lysoverfølsom, har fået kvalme og er især plaget af træthed og problemer med hukommelsen. Han forsøger at følge med i gymnasiet, men han har flere og flere dage, hvor han må blive hjemme. Der har desuden været afleveringer, hvor han har måttet bede om ekstra tid, hvilket er begyndt at stresse ham, da han efterhånden har en ophobning af opgaver foran sig. Nogle dage har han det godt, kan spille fodbold, gå til fester og følge med i timerne, men de gode dage er blevet sjældnere, og de dårlige dage, hvor han ligger i sengen for nedrullede gardiner er blevet hyppigere.
Det viser sig, at Lukas er gået i gang med at udvikle et klassisk mønster med overbelastning og efterfølgende sammenbrug. Han har gennem det meste af livet været vant til at kæmpe for at opnå det han ville. Han har haft slåskampe med de to ældre brødre og været god til ikke at give op, selvom noget gjorde ondt. Han er dygtig til fodboldt og spiller på førsteholdet. Fagligt har han også været vant til at klare sig godt. Da Lukas gik i gang med sport og skole efter hjernerystelsen havde han dels en stor opgave, som han var kommet lidt bagud med efter at have ligget i sengen i en uge, og dels skulle han spille en vigtig fodboldkamp. Få dage senere fik han voldsom hovedpine, men der var en meget vigtig fest, som han absolut ikke ville gå glip af, så han fortalte ikke sine forældre, hvor dårligt han havde det.
Efter en uge i skole blev han nødt til at blive hjemme et par dage. Han var meget omhyggelig med at ligge stille i sengen, og efter tre dage regnede han med, at hovedet havde fået så meget ro, at han kunne gå i gang igen. Og siden har han haft skiftevis dage, hvor han har været aktiv og haft det godt, efterfulgt af dage i sengen.
Lægen forklarer Lukas om dette klassiske mønster og giver ham skemaet med Overbelastning og Sammenbrud med hjem for at hjælpe ham med at få øje på mønstret.
Lukas har svært ved at acceptere, at han både skal undgå overbelastningen og det efterfølgende sammenbrud. Men han kan godt se, at den strategi han hidtil har brugt ikke har gjort ham rask. Tværtimod er det tydeligt, at han har fået det dårligere og dårligere, og han accepterer modvilligt, at han nok bliver nødt til at gøre noget andet end det, der falder ham naturligt.
Det bliver tydeligt, at han overbelaster, når han spiller fodbold, laver store afleveringer til langt ud på natten og går til fester, hvor han kommer sent i seng. Sammen med lægen finder Lukas frem til en plan, hvor han i en periode kun spiller ’hygge-bold’, undlader kampene, går mindst en tur i frisk luft hver dag, deler de store afleveringer op i flere mindre bidder, hvor han indlægger pauser, og prøver at tage lidt tidligere hjem fra festerne, eller måske bare gå ud et par gange i løbet af aftenen og få noget frisk luft.
Redskab 6: Overbelastning og sammenbrud
Mennesker med funktionel lidelse udvikler ofte et aktivitetsmønster med skiftende opture og nedture. Det kaldes også Boom and Bust. Denne vekslen mellem overbelastning og sammenbrud er i sig selv vedligeholdende og forværrende for sygdommens udvikling. Det er derfor helt nødvendigt at få brudt dette mønster.
De fleste mennesker, som ikke er syge, har et aktivitets- og energiniveau, som svinger lidt omkring et nogenlunde stabilt niveau. Nogle dage har man mere energi end andre, men som regel kan man passe sit arbejde og de øvrige forpligtelser, som man har. Nogle dage overkommer man mere end andre, men der er ikke voldsomme udsving.
Mange mennesker, som udvikler en funktionel lidelse, har tidligere haft et normalt aktivitets- og energiniveau. Nogle har endda haft et relativt højt niveau, sammenlignet med andre. Efter de er blevet syge, er niveauet faldet meget, og der er begyndt at komme skiftevis opture og nedture.
Formål:
Nogle mennesker med komplekse symptomer og funktionel lidelse er ikke bevidste om, hvor uhensigtsmæssigt dette mønster er for udviklingen af deres sygdom. Dette redskab kan hjælpe med at finde ud af, om det er et problem, og derudover kan det være en øjenåbner i forhold til at se, hvad det er, der udløser og forværrer både opturene og nedturene. Dette vil være det første skridt i retningen imod at ændre mønstret.
Figur 1 / Aktivitetsenergi
Instruktion til lægen:
I forhold til en gennemsnitsperson på samme alder, hvordan lå aktivitets- og energiniveau før sygdommen? Det sted markeres på figuren.
Da patienten begyndte at blive syg, hvor lå det gennemsnitlige niveau da? Marker også det sted på figuren.
Nu skal patienten prøve at tænke tilbage på de seneste to uger, hvordan har aktivitets- og energiniveau været? Har det været stabilt? Eller har der været udsving?
Hvis det er for vanskeligt at huske de sidste to uger, kan man i stedet vælge at lave skemaet de næste to uger, hvor man for hver dag markerer, hvordan niveauet har været. For nogle kan niveauet svinge i løbet af dagen, hvis det er tilfældet, må man gerne markere sit niveau på figuren flere gange i løbet af dagen.
Bemærk:
Det er et typisk mønster for mennesker med funktionel lidelse, at de somme tider kan have en eller flere gode timer eller dage, hvor energien er høj, og hvor de så sørger for at få ordnet alle de ting, som de har forsømt pga. symptomer. Der kan være dage, hvor man kan få ordnet alle de arbejdsopgaver, som har ligget og ventet, man kan ordne vasketøjet, gøre hele huset rent og løbe en lang tur. Men dagen efter kommer der så en ’regning’, der skal betales: Batterierne er helt flade, og energien er brugt op. Måske bliver man så dårlig, at man er nødt til at ligge på sofaen eller i sengen det meste af dagen. Eller måske i flere dage efter.
Dette mønster er bl.a. skyld i, at nogle oplever at blive mistænkt eller beskyldt for at lyve eller snyde. For hvordan kan det passe, at man den ene dag kan en masse, og så slet ingen ting kan den næste dag? Dette mønster er netop karakteristisk for funktionel lidelse, og det er vigtigt at få mønstret brudt.
Biografi
Lene H S Toscano er speciallæge i almen medicin og ansat som overlæge på Afsnit for Funktionelle Lidelser, Vejle Sygehus. Marianne Rosendal er speciallæge i almen medicin, tidligere praktiserende læge og nu ansat ved Funktionelle lidelser, Aarhus Universitetshospital og Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus.
