Værktøjskasse til funktionel lidelse 4

Redskaber til håndtering og behandling af vedvarende symptomer og funktionel lidelse i almen praksis.

Af: Lene H S Toscano og Marianne Rosendal

Alle praktiserende læger møder patienter med symptomer og funktionel lidelse af varierende sværhedsgrad. De senere års forskning kombineret med afprøvning af forskellige redskaber i behandlingen har vist, at vi har gode muligheder for at hjælpe disse patienter – også inden for rammerne i almen praksis. I denne artikelserie præsenterer vi en række af disse redskaber. Tanken er, at du i løbet af det kommende år kan samle de redskaber, du finder brugbare, i din egen værktøjskasse. Du kan downloade og/eller printe redskaberne i A4-størrelse fra https://www.maanedsskriftet.dk/temasaertryk/funktionel lidelse-værktøjskassen
Parallelt med udgivelsen af værktøjskassen udgiver Månedsskriftet artikelserien ”Funktionel lidelse”, hvor der gås i dybden med forskellige temaer inden for dette felt. Du finder den første artikel i serien i Månedsskriftets udgivelse fra april 2021. Det kan være en god idé også at læse disse artikler for at få en bedre forståelse af, hvorfor de forskellige redskaber anbefales. [Vi gør opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen har udgivet et hæfte til almen praksis, som også inkluderer værktøjerne og beskriver det mere uddybende.

Dette er redskab nr. 4 af 11.

Case 4: Anders

Anders er 45 år, ingeniør, gift og har 3 hjemmeboende børn. Han har ikke haft væsentlige helbredsmæssige problemer ind til for ca. 2 år siden, hvor han blev påkørt med lav fart bagfra i sin bil. Umiddelbart skete der ingen skader på Anders, han blev undersøgt på skadestuen og genoptog sit arbejde dagen efter. Bilen fik en mindre bule.
Siden påkørslen har Anders gradvist fået tiltagende hovedpine og nakkesmerter, som med tiden har bredt sig ud i resten af kroppen. Han har nu smerter i næsten alle muskler og led samt bl.a. træthed, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, svimmelhed, hjertebanken, tendens til åndenød i hvile, irritabilitet og overfølsomhed over for lyd og lys. Han har kæmpet hårdt for at passe sit arbejde, men der har været tiltagende sygedage, og for 3 måneder siden er han blevet fuldtidssygemeldt.
Anders er blevet grundigt undersøgt, først i offentligt og siden i privat regi. Han har forsøgt behandling ved fysioterapeut og kiropraktor samt forskellig medicinsk behandling, alt sammen uden blivende effekt.
Anders er efterhånden ved at være desperat. Han regner med, at han snart bliver fyret, da det ikke er realistisk for ham at passe et krævende arbejde. Han er bekymret for økonomien, familien og fremtiden. Anders har selv en oplevelse af, at alt stort set var perfekt ind til ulykken ramte.
Lægen forklarer, at kroppen kan komme i en langvarig tilstand, hvor man har mange fysiske symptomer, som påvirker funktionsniveauet, og at Anders symptomer passer med det, man ser ved en funktionel lidelse. Ofte er den udløsende begivenhed kun en enkelt brik i et komplekst puslespil, som det kan være hensigtsmæssigt at få samlet.
Lægen introducerer livslinjen og beder ham udfylde den, så godt som han kan. Samtidig vil lægen gennemgå hele journalen og forberede sig på en grundig gennemgang, når de mødes næste gang.
Det viser sig, at Anders som barn er blevet udredt pga. mavesmerter. Som nyuddannet var han gennem en reumatologisk udredning pga. led- og muskelsmerter, og et par år senere blev han udredt neurologisk pga. svimmelhed. Der blev aldrig fundet årsager til symptomerne, som forsvandt spontant.
Anders fortæller, at han er opvokset i en almindelig familie med en far, som var selvstændig, en mor som arbejdede på kontor og en lillebror. Anders var dygtig i skolen og dyrkede meget idræt, især håndbold. Barndommen var præget af, at faren drak rigeligt og jævnligt var opfarende og truende over for sin hustru og somme tider også over for børnene. Anders følte et stort ansvar for at passe på sin mor og lillebror.
Det har altid været vigtigt for Anders at klare sig godt og være en god far. Han er perfektionistisk og god til at overskride sine egne grænser. Han er vellidt og god til at aflæse, hvordan andre har det. Som nyuddannet fik han afslag på nogle jobansøgninger, hvilket gik ham meget på, samtidig blev han forladt af en ex-kæreste og umiddelbart herefter begyndte han at få diffuse smerter.
Senere fandt han sammen med sin nuværende ægtefælle. Deres første barn er født 5 uger for tidligt, og nogle måneder efter fødslen begyndte Anders at blive svimmel. Han frygtede at have sklerose, men efter en grundig neurologisk udredning slap han denne frygt, og svimmelheden forsvandt igen.
Det går op for Anders, at han har haft en tendens til at få fysiske symptomer ved forskellige former for belastning. Ved påkørslen for 2 år siden var han en del af en kiggekø, hvor der i den modsatte kørebane var et voldsomt uheld med 2 døde og et barn, som kom svært til skade. I lang tid efter havde han mareridt og frygtede at køre bil. Kort tid før påkørslen havde han fået et nyt job med et lederansvar. Det var meget vigtigt for ham ikke at tabe ansigt og virke svag over for de nye kolleger. Samtidig var han presset på hjemmefronten pga. forskellige konflikter, og kort tid efter påkørslen blev hans far diagnosticeret med demens.
Livslinjen åbner for, at Anders sammen med lægen kan se symptomerne i en større sammenhæng.

Redskab 4: Livslinje

Formål:

Hvis en patient har været syg længe, kan det være godt at gennemgå hele sygdoms- og livsforløbet fx på en livslinje. Hvis der har været en oplagt udløsende faktor i sygdomsforløbet, er der en risiko for, at både patient, læge og resten af sundhedsvæsnet kan komme til at fokusere på denne faktor og overse andre vigtige forhold. Livslinjen kan være en hjælp til at se sygdomsforløbet i et bredere perspektiv.
I mange tilfælde kan denne gennemgang bidrage til at både læge og patient får øje på nye mønstre.
Har patienten tidligere reageret med fysiske symptomer ved forskellige former for belastning?
Har der været længerevarende belastninger, som patienten har undladt at reagere på, og hvor man kan se symptomerne som et udtryk for, at kroppen nu siger fra?
Mange patienter med funktionelle lidelser har haft en tendens til at overskride egne grænser og været gode til at arbejde sig ud af modgang. Men nu står de i en situation, hvor deres velkendte metoder til håndtering af problemer ikke længere virker.

Instruktion til lægen:

Øverst noteres familierelationer: Forældre og søskende, og om de har eller har haft sygdomme.
I midten noteres relevante årstal.
I venstre side noteres symptomer, undersøgelser, diagnoser og behandlinger. Her kan gennemgang af journalen give væsentlige input. Det er ikke usædvanligt, at patienter kan glemme sygdomsperioder og udredningsforløb.
I højre side noteres væsentlige begivenheder som fx skolestart, uddannelse, jobskifte, flytning, ægteskab, børnefødsler, stress, dødsfald, konflikter i familien, skilsmisse, mobning, økonomiske problemer mm.

Bemærk:

For nogen kan livslinjen være et vigtigt skridt hen imod at finde nogle mønstre, som kan tages med videre i forståelsen og behandlingen af sygdommen og symptomerne.

Sådan kan du bruge skemaet

Øverst beskriver du dine familierelationer: Dine forældre og søskende samt om de har eller har haft sygdomme. Du må også gerne notere andre ting, som kan være væsentlige, fx deres uddannelse, arbejde, familieforhold, pension, misbrug, skilsmisse eller andet relevant. Sæt gerne et par ord på hver af dem: hvordan vil du beskrive dem?
I midten skriver du relevante årstal: Start med dit fødselsår.
Udfyld venstre side, som handler om dine symptomer, undersøgelser, diagnoser og behandlinger. Tænk hele dit liv igennem: Har du fået fortalt, at der var problemer omkring din fødsel? Havde du smerter eller sygdom i barndommen? Hvornår oplevede du første gang symptomer, som fik dig til at søge læge? Hvordan blev du undersøgt? Fik du behandling? Har symptomerne været forsvundet i en eller flere perioder og er kommet tilbage? Noter i stikordsform så mange oplysninger som muligt. Ud for hver væsentlig begivenhed skriver du det pågældende årstal på den blå linje i midten.
Udfyld derefter højre side. Her skal du notere hvilke andre begivenheder, der har været i dit liv. Skriv først ’almindelige’ forhold som evt. børnehave, skolestart, uddannelse, jobskifte, flytning, kærester og evt. ægteskab, børn osv. Noter derefter andre væsentlige begivenheder, som har gjort indtryk på dig. Det kan fx være arbejdsmæssigt stress, dødsfald, konflikter i familien, skilsmisse, mobning, økonomiske problemer mm. Igen skriver du de pågældende årstal på den blå linje.

Biografi

Biografi / Lene H S Toscano er speciallæge i almen medicin og ansat som overlæge på Afsnit for Funktionelle Lidelser, Vejle Sygehus. Marianne Rosendal er speciallæge i almen medicin, tidligere praktiserende læge og ansat ved Funktionelle lidelser, Aarhus Universitetshospital og Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus.