Værktøjskasse til funktionel lidelse 1
Værktøjskassen til funktionel lidelse præsenterer en række værktøjer, som den praktiserende læge kan benytte sig af i behandlingen af funktionel lidelse. Første værktøj finder du i Månedsskriftet April 2021
Af: Lene H S Toscano og Marianne Rosendal
Symptomoverblik
Redskaber til håndtering og behandling af vedvarende symptomer og funktionel lidelse i almen praksis.
Alle praktiserende læger møder patienter med symptomer og funktionel lidelse af varierende sværhedsgrad. De senere års forskning kombineret med afprøvning af forskellige redskaber i behandlingen har vist, at vi har gode muligheder for at hjælpe disse patienter – også inden for rammerne i almen praksis. I denne artikelserie præsenterer vi en række af disse redskaber. Tanken er, at du i løbet af det kommende år kan samle de redskaber, du finder brugbare, i din egen værktøjskasse.
Du kan downloade og/eller printe redskaberne i A4-størrelse fra https://www.maanedsskriftet.dk/temasaertryk/funktionel lidelse-værktøjskasser/
Parallelt med udgivelsen af værktøjskassen udgiver Månedsskriftet artikelserien ”Funktionel lidelse”, hvor der gås i dybden med forskellige temaer inden for dette felt. Du finder den første artikel i serien i Månedsskriftets udgivelse fra april 2021. Det kan være en god idé også at læse disse artikler for at få en bedre forståelse af, hvorfor de forskellige redskaber anbefales.
Case 1: Anne
Anne er 43 år og er gennem det seneste ca. 1½ år blevet undersøgt i almen praksis flere gange. Hun har desuden været henvist til reumatologisk og neurologisk udredning, uden at man har fundet noget patologisk.
Anne henvender sig og fortæller om adskillige symptomer fra det meste af kroppen. Hun giver udtryk for, at hun har behov for at få en afklaring på tilstanden og en ordentlig undersøgelse, samt at hun tvivler på, om lægen tager hendes klager alvorligt.
Lægen afdækker, at der ikke er alarmsymptomer, som kræver akut intervention, og giver derefter Anne ret i, at det lyder, som om der er behov for en grundig gennemgang af alle symptomerne.
Lægen tager redskab 1 frem og præsenterer det for hende. Sammen markerer de nogle af symptomerne på tegningen, og lægen instruerer hende i, som hjemmearbejde, at udfylde figuren med alle de symptomer, som gennem de næste 2 uger er generende. Anne får en tid til opfølgning.
Ved den opfølgende konsultation er det gået op for Anne, at hun faktisk er overvældet af diffuse symptomer fra det meste af kroppen. Symptomerne flytter sig rundt og veksler meget i styrke. Nogle dage har hun haft så voldsomme smerter fra det ene ben, at hun næsten ikke kunne gå, mens hun andre dage slet ikke har haft gener fra benet, men derimod været overmandet af træthed og hovedpine. Symptomerne er vanskelige at afgrænse og kan i løbet af kort tid flytte sig fra et sted i kroppen til et andet.
Symptomerne passer med kriterierne for funktionel lidelse.
Lægen gennemgår de undersøgelser, som allerede er foretaget, og med udgangspunkt i Annes symptomer foretager lægen en grundig somatisk undersøgelse og vurderer på den baggrund, at der skal foretages et par enkelte parakliniske undersøgelser. Lægen fortæller, at hendes symptomer i høj grad passer på det mønster, man ser ved funktionel lidelse, men at det er nødvendigt at foretage nogle yderligere undersøgelser, før man kan fastslå, at det netop er det, hun fejler.
Hent symptommand som printvenlig PDF her.
Redskab 1: Symptomoverblik
Formål
Mennesker med funktionel lidelse har ofte så mange signaler og symptomer fra forskellige steder i kroppen, at det kan være svært at få et overblik. Symptomerne vil typisk være diffuse, skiftende og flytte sig rundt i kroppen. Det kan være tidskrævende at få et overblik over alle symptomerne, og ofte vil patienten opleve, at lægen ikke lytter eller tager tilstanden alvorligt, når det ikke kan lade sig gøre at undersøge alle symptomer i løbet af én konsultation.
Når patienten får den hjemmeopgave at sætte navn og lokalisering på alle sine symptomer, bliver det nemmere både for lægen og for patienten at kigge på symptomerne udefra og forholde sig til dem som et samlet billede, samtidig med at det sparer tid i konsultationen. Lægen bliver også hjulpet til at få øje på evt. alarmsymptomer, som ellers nemt kan gemme sig i den store mængde af diffuse symptomer.
Hvis lægen har mistanke om, at der kan være tale om en funktionel lidelse, er det vigtigt at spørge ind til de typiske funktionelle symptomer, som fremgår af denne tabel:
Redskabet på forrige side er især velegnet tidligt i forløbet, hvor der er brug for at danne et overblik, og hvor tegningen kan bruges som led i udredning og diagnostisk afklaring. Også hvis der stadig er tvivl om årsagen til patientens symptomer.
Instruktion til lægen
Bed patienten anføre alle sine symptomer inden for fx de sidste 2 uger på figuren på forrige side. Dette kan evt. suppleres med et tal 0-10, der angiver, hvor generende symptomer har været. Alternativt kan patienten sætte en ring om de mest generende symptomer.
Bemærk
Det kan være en voldsom oplevelse for patienten at blive konfronteret med alle symptomerne på én gang. Når man har mange forskellige og vekslende symptomer, er det ikke ualmindeligt, at man gradvist har udviklet en evne til at fortrænge, eller ”glemme”, hvor ondt det gør, eller hvor træt man er. Når man på denne måde får til opgave at se alle symptomerne i øjnene på én gang, kan det virke overvældende.
Tænk på, hvilke symptomer du har haft i løbet af de seneste 2 uger eller læg mærke til dine symptomer de næste 2 uger.
Skriv navnet på symptomerne, og noter hvor på kroppen, du mærkede det pågældende symptom.
Du kan vælge at sætte en streg eller pil hen til det område på kroppen, hvor du mærkede fx smerte, føleforstyrrelser, svimmelhed, kvalme, træthed osv. Eller du kan vælge at skravere eller farvelægge de områder i kroppen, hvor de forskellige symptomer sad.
Biografi
Lene H S Toscano er speciallæge i almen medicin og ansat som overlæge på Afsnit for Funktionelle Lidelser, Vejle sygehus. Marianne Rosendal er speciallæge i almen medicin, tidligere praktiserende læge og ansat ved Funktionelle lidelser, Aarhus Universitetshospital og Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus.
