Værktøjskassen til funktionel lidelse 5
Redskaber til håndtering og behandling af vedvarende symptomer og funktionel lidelse i almen praksis.
Af: Lene H S Toscano og Marianne Rosendal
Alle praktiserende læger møder patienter med symptomer og funktionel lidelse af varierende sværhedsgrad. De senere års forskning kombineret med afprøvning af forskellige redskaber i behandlingen har vist, at vi har gode muligheder for at hjælpe disse patienter – også inden for rammerne i almen praksis. I denne artikelserie præsenterer vi en række af disse redskaber. Tanken er, at du i løbet af et år fra april 2021 kan samle de redskaber, du finder brugbare, i din egen værktøjskasse. Du kan downloade og/eller printe redskaberne i A4-størrelse fra https://www.maanedsskriftet.dk/temasaertryk/funktionel lidelse-værktøjskasser/
Parallelt med udgivelsen af værktøjskassen udgiver Månedsskriftet artikelserien ”Funktionel lidelse”, hvor der gås i dybden med forskellige temaer inden for dette felt. Du finder den første artikel i serien i Månedsskriftets udgivelse fra april 2021. Det kan være en god idé også at læse disse artikler for at få en bedre forståelse af, hvorfor de forskellige redskaber anbefales.
Case 5: Louise
Louise er 32 år, bor alene, har ingen børn og arbejder som sygeplejerske. Gennem se senere år har hun været generet af diffuse og multiple symptomer fra det meste af kroppen. Symptomerne forværres af forskellige former for stimuli som fx bevægelse, lyd, lys, lugte og sociale sammenhænge. Hun har gennem de senere år i tiltagende grad forsøgt at undgå de stimuli, som forværrer hendes symptomer. Denne adfærd har bevirket, at hun efterhånden har trukket sig fra mange sociale sammenhænge, og for et par måneder siden har hun valgt at gå ned i arbejdstid.
Louise er blevet grundigt udredt, alle undersøgelser har været normale. Hun har lavet ugeskema, symptomoverblik og livslinje (skema 1, 3 og 4), og det står klart, at der er tale om en funktionel lidelse.
Lægen forklarer, at hjernen og nervesystemet har en filterfunktion, som både kan filtrere ubetydelige signaler fra og forstærke de signaler, som hjernen vurderer kan være farlige. Somme tider kan nervesystemet begynde at overfortolke signaler, som vi ikke behøver forholde os til. Andre gange kan det undertrykke signaler, som vi egentlig burde reagere på. Ved en funktionel lidelse vil man ofte opleve, at denne filterfunktion ikke fungerer helt, som den skal. Lægen inviterer Louise til at undersøge, hvordan hendes hjerne filtrerer forskellige symptomer og giver hende skema 5 med hjem.
Louise vender efter et par uger tilbage og medbringer 2 detaljerede tegninger. På den ene tegning har hun noteret, at hun somme tider lukker af for nogle stimuli. Dette sker typisk, når hun er på arbejde, hvor hun er effektiv og pligtopfyldende. Her kan hun klare mange arbejdsopgaver, og hun glemmer ofte fx at spise, drikke og gå på toilettet i arbejdstiden. Hun lægger heller ikke mærke til, om hun er træt eller overbelaster sig selv. Et par gange er det sket, at hendes kolleger har mindet hende om, at hun skal huske at holde pause og bruge de nødvendige hjælpemidler ved tunge patienter.
Når hun har fri, bliver hun ofte overmandet af træthed, smerter i kroppen, kvalme, svimmelhed og en overfølsomhed som gør, at hun ikke kan holde ud fx at mødes med venner på en café eller dyrke motion i et center, hvilket hun tidligere har været glad for. Hun har det bedst, når hun er alene, helst i sin seng med lyset slukket og uden lyde.
Louise bliver opmærksom på, at hendes filterfunktion enten filtrerer for meget eller for lidt, og at den kan skifte i løbet af meget kort tid. Det gør hende bevidst om, at det er vigtigt at hun øver sig i at tage signaler som fx sult og tørst mere alvorligt og reagere på dem. Det gør hende samtidig interesseret i at lære teknikker, som kan normalisere filterfunktionen.
Formål
Hjernen bliver konstant bombarderet med signaler både fra kroppen og fra omgivelserne. Under normale omstændigheder kan hjernen lukke af for ubetydelige signaler og forstærke vigtige signaler, som man bør reagere på.
Filterfunktionen kan ændre sig efter forholdene. Det er et kendt fænomen, at bare tanken om lus, kan få det til at klø i håret, og det er et lige så velkendt fænomen, at mennesker som fx er involveret i en voldsom ulykke kan lukke helt af for fx stærk smerte.
Ved funktionel lidelse er denne filterfunktion ofte påvirket på en måde, så filterfunktionen fungerer dårligt. Mange patienter oplever det som om, de er blevet mere følsomme eller sensitive for helt almindelige sanseindtryk. Samtidig vil der ofte være en nedsat eller forsinket følsomhed over for andre stimuli.
Et typisk mønster kan fx være en patient, som glemmer at spise, drikke og gå på toilettet, fordi vedkommende ikke oplever sult, tørst eller vandladningstrang. Samtidig kan almindelige lyde, berøring og fysisk anstrengelse udløse multiple fysiske symptomer.
Formålet med denne figur er, at patienten bliver mere bevidst om, hvordan filterfunktionen fungerer. Patienterne er ofte slet ikke bevidste om, at de kan være gode til i lang tid at overhøre signaler, som de måske burde reagere på lidt før.
Nogle kan være bekymrede for, om somatisk sygdom er overset, når de oplever voldsomme symptomer. Men når de bliver bevidste om, at symptomerne i mange situationer er et udtryk for en dysfunktionel filterfunktion, vil det dels medføre beroligelse, dels hjælpe patienten til at forstå sin sygdom lidt bedre.
Instruktion til lægen
Det er vigtigt både at have fokus på signaler, patienten er blevet særlig sensitiv overfor, og på signaler, patienten overhører og måske har vænnet sig til at overhøre gennem længere tid. Det giver mulighed for at træne sin opmærksomhed på basale behov og dermed en aktiv handling samtidig med, at det skaber forståelse for, at den ændrede filterfunktion medvirker til, at kroppen larmer mere end normalt.
Bemærk:
For nogle bliver det tydeligt med denne figur, hvor meget deres hjerne er på overarbejde. Det gør det nemmere at forstå, hvorfor der ofte tilstøder træthed og koncentrations- og hukommelsesproblemer.
Biografi
Biografi / Lene H S Toscano er speciallæge i almen medicin og ansat som overlæge på Afsnit for Funktionelle Lidelser, Vejle Sygehus. Marianne Rosendal er speciallæge i almen medicin, tidligere praktiserende læge og nu ansat ved Funktionelle lidelser, Aarhus Universitetshospital og Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus.
