Værktøjskasse til funktionel lidelse 9

Redskaber til håndtering og behandling af vedvarende symptomer og funktionel lidelse i almen praksis

Af: Lene H S Toscano og Marianne Rosendal

Alle praktiserende læger møder patienter med symptomer og funktionel lidelse af varierende sværhedsgrad. De senere års forskning kombineret med afprøvning af forskellige redskaber i behandlingen har vist, at vi har gode muligheder for at hjælpe disse patienter – også inden for rammerne i almen praksis. I denne artikelserie præsenterer vi en række af disse redskaber.
Tanken er, at du i løbet af det kommende år kan samle de redskaber, du finder brugbare, i din egen værktøjskasse. Du kan downloade og/eller printe redskaberne i A4-størrelse fra https://www.maanedsskriftet.dk/temasaertryk/funktionel-lidelse-vaerktojskasser/ Du kan finde tilsvarende redskaber i Sundhedsstyrelsen udgivelse af en redskabssamling til behandling af funktionelle lidelser almen praksis fra oktober 2021: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Funktionelle-lidelser/Redskabssamling---Funktionelle-lidelser.ashx?la=da&hash=894545D102A15EFAE63645BC9C11AE6ED6D40DE3

Parallelt med udgivelsen af værktøjskassen udgiver Månedsskriftet artikelserien ”Funktionel lidelse”, hvor der gås i dybden med forskellige temaer inden for dette felt. Du finder den første artikel i serien i Månedsskriftets udgivelse fra april 2021. Det kan være en god idé også at læse disse artikler for at få en bedre forståelse af, hvorfor de forskellige redskaber anbefales.
Dette er redskab nr. 9

Case Liv

Liv er 32 år og bor alene med sine tre børn på hhv. to, fem og syv år. Hun er uddannet grafiker og har været ansat i et stort reklamebureau, men hun valgte at blive selvstændig efter fødslen af det andet barn, så hun dels kunne være mere sammen med børnene og dels kunne bakke sin eks-mand op, da han havde en del rejseaktivitet og altid har arbejdet meget.
Eks-manden forlod hende lige før deres yngste barn blev et år. Der havde været en del skænderier, men det var et chok for Liv, at han valgte at give op og forlade både hende og det liv de var i gang med at bygge op sammen. Samtidig synes hun, det er flovt, at hun er blevet forladt, og sætter en ære i, at hun godt kan klare sig selv. Når andre kan klare sig som enlig mor, så kan hun også, siger hun.
Liv er gennem de seneste måneder blevet tiltagende overfølsom over for lyd, larm, lys, lugte og uro i omgivelserne. Hun har det, det som om hun har influenza og har flere gange været ved lægen for at blive undersøgt for, om hun har en infektion. Symptomerne bølger frem og tilbage, hun kan have dage, hvor hun har overskud og får lavet en masse arbejde, men efterfølgende bliver hun så øm i musklerne og så overfølsom over for selv minimal lyd og lys, at hun bliver nødt til at gå i seng, bruge ørepropper og rulle gardinerne for.
Lægen lytter Liv, og da han spørger hende, hvem der passer på hende, når hun er syg, begynder hun til sin egen overraskelse at græde. Lægen inviterer herefter Liv til at undersøge, hvilke
belastninger og hvilke ressourcer hun har.
Det viser sig, at Liv har en holdning om, at hun skal kunne klare sig selv. Hendes forældre var ikke særligt begejstrede for Livs eks-mand, og hun føler, at de på en måde fik ret i deres mening om ham. De har tilbudt at hjælpe hende med børnene, men hun vil helst ikke have, at de opdager, hvor svag hun er.
Liv har en veninde, som også er blevet skilt. Veninden er alene med to drenge, som er meget vilde, veninden er glad for at være sammen med Liv og kommer på besøg cirka en dag om ugen, hvor Liv laver mad til dem alle sammen. Ofte vil veninden også gerne være sammen i de weekender, hvor hun har sine drenge. Liv har tidligere gået til yoga sammen med to andre veninder, men hun synes ikke, at hun kan tillade sig at prioritere det, når der er så meget andet, hun skal. Liv prøver at udfylde ressourcebrøken for at få et overblik over, hvad hun evt. kan justere.

Redskab 9 Ressourcebrøk
Formål:

Langvarig stress er en væsentlig faktor ved funktionel lidelse. Hvis man betragter årsagerne til stress, handler det helt basalt om en ubalance mellem de ressourcer, man har det rådighed, og de belastninger man udsættes for. Dette forhold kalder man ofte ’ressource-brøken’.
Hvis man ønsker at nedsætte sin stressbelastning, kan det første skridt være at danne sig et overblik over, hvilke belastninger man har i sit liv, og hvilke ressourcer man har.

Figur 1 /
Redskab 10

Instruktion til lægen:

Hvilke belastninger har patienten i sit liv? Tænk fx over følgende områder: Økonomi, parforhold, forholdet til forældre, søskende, børn, kolleger og naboer, arbejde, forhold til mad, tobak, alkohol, motion, sociale medier, hvile, søvn og aktivitet, fritidsinteresser, det sociale netværk, fortid og mulighederne for fremtiden.
Belastningerne kan noteres under brøkstregen.
Hvilke ressourcer har patienten i sit liv? Fx mulighed for hjælp og støtte fra familie eller det sociale netværk, sund økonomi, godt ægteskab, forstående arbejdsgiver og tryghed i ansættelsen.
Ressourcerne kan noteres over brøkstregen.
Patienten skal nu overveje, om nogle af belastningerne kan nedsættes. Belastningerne kan tages én ad gangen i prioriteret rækkefølge, hvor man begynder med den største belastning. Mulige løsninger overvejes og skrives ned. Patienten bør selv beslutte sig for, hvilken belastning der skal nedsættes som et første skridt.
Derefter skal patienten overveje, om ressourcerne på nogen måde kan øges. Ofte kan følgende områder være hensigtsmæssige at arbejde med:

Forbedring af søvnen.
Bedre kost, hvor man spiser sundere og hverken spiser for lidt eller for meget.
Gradueret fysisk genoptræning, hvor man gradvist opnår større styrke og bliver mere aktiv, uden at man bliver overbelastet og nedslidt.
Mindfulness, afspænding, yoga, beroligende musik, ophold i naturen er eksempler på aktiviteter, som kan nedsætte kroppens stress. Undersøg, hvad der føles bedst.
Prioritering af positive aktiviteter, hvor man beskæftiger sig med noget, man holder af, og som giver glæde.
Bedre udnyttelse af netværk. Måske får man tilbudt hjælp, aflastning og støtte, men siger ’nej tak’ af stolthed, generthed eller gammel vane?
Bedre arbejdsforhold. Måske skal man gå lidt ned i tid eller bare huske at overholde sine pauser? Måske tale med arbejdsgiver eller tillidsrepræsentant?
Overblik over økonomi. Det er for de fleste en stressfaktor, hvis man er bange for, om økonomien kan hænge sammen. Hvis man er sygemeldt, kan økonomien ændre sig og blive mere stram. Måske er der behov for at lave et realistisk budget, så man ved, hvordan man bør prioritere?

Bemærk:

Forhold som kan være en belastning for den ene kan være en ressource for en anden. Det kan også ændre sig gennem livet. Måske var forældre eller en veninde engang en ressource men er nu blevet en belastning? Det kan være vigtigt at blive bevidst om den slags ændringer.

Biografi

Biografi / Lene H S Toscano er speciallæge i almen medicin og ansat som overlæge på Afsnit for Funktionelle Lidelser, Vejle Sygehus. Marianne Rosendal er speciallæge i almen medicin, tidligere praktiserende læge og nu ansat ved Funktionelle lidelser, Aarhus Universitetshospital og Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus.