Idrætsskader hos motionisten II
RESUME: rotatorcuff-muskulaturen degenerer i stigende grad med stigende alder, og fra 50-års-alderen bliver bristninger i cuff-musklerne tiltagende hyppige. Diagnosen stilles ofte alene på anamnesen og den kliniske undersøgelse. Ved yngre personer med betydende symptomer henvises til skulderkirurgi med henblik på vurdering af operationsindikation. Genoptræning med elastikøvelser med langsomt stigende træningsintensitet anbefales. Smertebehandling har kun plads i den akutte fase. Opmærksomhed på subakromial afklemning er vigtig. Ved vedvarende gener >3 måneder, kan man supplere genoptræningen med steroidinjektion i bursaen.
Af: Ulrich Fredberg, Niels Honore og Morten Charles
Motion forebygger kræft, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og mange andre sygdomme … ”Så du skal i gang med at dyrke noget motion, gamle dreng”. Og det råd følger mange af vores patienter. Men der er bivirkninger ved motion: løberknæ, ankeldistorsioner, achilles-rupturer, skulder-skader, golfalbuer og mange andre ting. Muskulo-skeletale skader fylder meget i en praktiserende læges hverdag. Denne artikelserie kommer, med udgangspunkt i cases, med gode råd og ideer til information og genoptræning ved idrætsskader; velvidende at skaden kan være opstået på andre måder, end hvad man nu lige vælger at definere som motion.
Foto 1 /
Foto: Colourbox
Hvad er diagnosen og hvordan behandles skaden?
Musculus supraspinatus udgør sammen med infraspinatus, subscapularis og teres minor rotatorcuffen, der har til opgave af koordinere bevægelsen i skulderleddet og holde caput humeri centreret i ledskålen (fossa glenoidale). Cuffen degenererer langsomt med alderen, således man efter 40-års-alderen kan påvise tiltagende degenerative forandringer i cuff-musklerne, og fra 50-års-alderen bliver bristninger i cuff-musklerne tiltagende hyppige. Således har over 50 % af de 60-årige bristninger i cuffen, hvoraf nogle ikke oplever symptomer.
Diagnosen stilles ofte alene på anamnesen og den kliniske undersøgelse. Hvis bristningen er opstået hos 60+-årige efter et minimalt traume, vil der ikke være indikation for operation. Hvis skaden sker hos patienter under 50 år efter ”relevant” traume, og der er ”betydende symptomer” (fx ”droparm”, hvor patienten ikke er i stand til at holde armen strakt i 90 graders abduktion, eller betydelig bevægelsesindskrænkning), tilrådes vurdering af skulderkirurger med henblik på evt. operation (som anbefales udført inden 3 måneder efter traumet). De øvrige patienter falder i en gråzone, men er man i tvivl, tilrådes kirurgisk vurdering inden 3 måneder.
Hvis der er tvivl om diagnosen, tilrådes henvisning til ultralydsscanning.
Genoptræning og fysioterapi
Genoptræningen følger de sædvanlige principper med langsomt stigende træningsintensitet. Oftest med udgangspunkt i elastikøvelser, men også meget gerne funktionelt med egen kropsvægt. Alle smertefrie retninger og muskler omkring cuffen kan med fordel også trænes i denne periode. Generel kredsløbstræning på fx kondicykel eller små løbeture, så snart det kan lade sig gøre, er en god ide.
Ønsker patienten hjælp til systematikken og mere tryghed i forløbet, og er patienten ængstelig og påvirket af situationen, er det en god ide at henvise til en fysioterapeut, som kan vejlede, afdramatisere og anvise faciliteter til ovenstående. Endvidere kan det i nogle tilfælde være meningsfyldt at arbejde med manuelle teknikker, fx sikre udadrotationen af scapulae samt evt. udspænde forsidemusklerne og rådgive i ergonomi/holdning, som kan hjælpe undervejs i forløbet.
På hjemmesiden www.sportnetdoc.dk kan findes yderligere vejledning til patienten.
Medicinsk behandling
På grund af smerter i det akutte stadie kan man behandle med paracetamol og/eller NSAID i nogle få dage. Sædvanligvis er det sjældent indiceret i mere end en uge. Da koordineringen af skulderbevægelsen ofte forstyrres af en bristning i supraspinatus, vil der være en øget risiko for at udløse en subacromial bursit, da bursaen afklemmes mellem caput humeri og acromion. Disse gener bør forsvinde som led i genoptræningen. Hvis generne vedvarer >3 måneder, kan man supplere genoptræningen med steroidinjektion i bursaen
Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet
Biografi
Ulrich Fredberg er ledede overlæge ved Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, og har i mange år beskæftiget sig med idrætsmedicin. Niels Honoré er fysioterapeut og medejer af Fysiocenter Roskilde. Morten Charles er praktiserende læge i Aarhus og har siden idrætsmediciner-tiderne på medicinstudiet interesseret sig for sportsskader.
