Idrætsskader hos motionisten III
RESUME: Overbelastningsskader er hyppige – også hos børn. Ofte holdes skaden ved lige på grund af en manglende forståelse for det uhensigtsmæssige i det savtakkede genoptræningsforløb, hvor man genoptager belastningen på maksimalt niveau, så snart smerterne er svundet. Behandlingen består ofte i at forklare den godartede tilstand og bibringe hele familien en forståelse af problematikken ved at træne så meget, at der kommer overbelastningssymptomer fra vækstzonerne
Af: Ulrich Fredberg, Niels Honore og Morten Charles
Motion forebygger kræft, diabetes, hjertekarsygdomme og mange andre sygdomme … ”Så du skal i gang med at dyrke noget motion, gamle dreng” Og det råd følger mange af vores patienter. Men der er bivirkninger ved motion: løberknæ, ankeldistorsioner, achilles-rupturer, skulderskader, golf-albuer og mange andre ting. Muskuloskeletale skader fylder meget i en praktiserende læges hverdag. Denne artikelserie kommer, med udgangspunkt i cases, med gode råd og ideer til information og genoptræning ved idrætsskader; vel vidende at skaden kan være opstået på andre måder, end hvad man nu lige vælger at definere som motion.
Hvad er diagnosen, og hvordan behandles skaden?
Langt de fleste overbelastningsskader hos børn er lokaliseret til apofyserne, hvor de store muskelsener fæster; fx achillessenen (apofysitis calcanei), ligamentum patellae (Osgood-Schlatter og Sinding-Larsen), albuen (Little League Elbow) og tuber ischiadicum, men principielt kan der opstå overbelastningssymptomer fra alle apofyser.
Diagnosen er let at stille klinisk (trykømhed på tuberositas tibia), mens ultralydsscanning kan objektivisere skaden og sværhedsgraden. Der er ikke indikation for rutinemæssig røntgen, hvis klinikken er ”oplagt”.
Osgood-Schlatter er den hyppigste overbelastningsskade hos børn, og der er ”stort set” en spiller på et hvilket som helst ungdomsfodboldhold, der har symptomer på dette.
Som hos voksne opstår skaden på grund af en ubalance med den belastning, senefæstet udsættes for i forhold til den styrke, det er trænet op til, men i modsætning til voksne er det hos børn ikke et spørgsmål om at intensivere den specifikke genoptræning, men snarere udelukkende at reducere belastningen.
Ofte holdes skaden ved lige på grund af en manglende forståelse for det uhensigtsmæssige i det savtakkede genoptræningsforløb, hvor man genoptager belastningen på maksimalt niveau, så snart smerterne er svundet. Da sene og senefæste er blevet svagere i aflastningsperioden, kommer smerterne naturligvis igen meget hurtigt, hvis samme (eller kun let reduceret) belastning genoptages:
Behandlingen er hurtig aflastning, hvor der i aflastningsperioden kan dyrkes forskellige tekniske øvelser – gerne ved siden af kammeraterne, så de sociale kompetencer kan opretholdes. Hvis man reagerer hurtigt, kan smerterne svinde i løbet af få dage eller uger, hvorefter træningen langsomt kan optrappes inden for smertegrænsen.
Figur 1 /
Det uhensigtsmæssige savtakkede genoptræningsforløb.
Illustration: Efter idé af Kim Saaby.
Figur 2 /
Det korrekte genoptræningsforløb.
Illustration: Efter idé af Kim Saaby.
Risikoen for afrivninger er mest teoretisk. Som udgangspunkt er skaden ”ufarlig” om end voldsomt generende, og alle bliver raske uden mén, fraset en mulig prominerende tuberositas, der kan gøre et fremtidigt erhverv som gulvlægger lidt mere besværligt. I nogle tilfælde kommer der langvarige problemer, og i mange af disse tilfælde drejer det sig om specielt talentfulde børn (”Lille-Peter”), der er fysisk aktive langt ud over de to ugentlige fodboldtræninger (mandag, onsdag) med kamp lørdag samt de to ugentlige badmintontræninger (tirsdag, torsdag) med kamp søndag. I skolen er det sædvanligvis idræt, der er det foretrukne fag (mandag, torsdag). I alt 8 træningssessioner. Det kan være illustrativt at vise forældrene træningsprogrammet for en superligaspiller, der også har 8 træningspas om ugen samt kamp i weekenden. Heraf er 3 seancer højintensitet, 1 er restitution (efter kamp), 1 er taktisk-teknisk træning (dagen inden kamp) og 3 seancer med mellem-høj intensitet. En 11-årig kender derimod kun ét træningsniveau: 100 %.
Figur 3 /
Lille Peters seriøse ugeprogram.
Plottet ind i et diagram ser superligaholdets og ”Lille-Peters” ugeprogram således ud:
Herefter kan selv en ambitiøs mor eller far se, at det måske er træningsmængden, der er problemet, og ikke en insufficient fysioterapeut – eller læge.
Behandlingen består derfor primært i at forklare den godartede tilstand og bibringe hele familien en forståelse af problematikken ved at træne så meget, at der kommer overbelastningssymptomer fra vækstzonerne.
Genoptræning og fysioterapi
Det er åbenlyst, at der i denne case skal være fokus på at aflaste vævet samt at informere om fornuftig træning og restitution.
Styrketræning kan også her være en god og effektiv intervention.
På hjemmesiden www.sportnetdoc.dk kan der findes yderligere vejledning til patienten
Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet
Biografi
Ulrich Fredberg er ledede overlæge ved Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, og har i mange år beskæftiget sig med idrætsmedicin. Niels Honoré er fysioterapeut og medejer af Fysiocenter Roskilde. Morten Charles er praktiserende læge i Aarhus og har siden idrætsmediciner-tiderne på medicinstudiet interesseret sig for sportsskader.
