Kropslig kommunikation, biomedicin og håndtryk
Af: Janus Laust Thomsen
Der er en levende debat om fagets indhold og balancen mellem lærebøger og lægekunst. Det er langtfra al den nødvendige viden for en god konsultation, der beskrives i lærebøgerne, og lægekunsten er noget af det unikke, der skabes i mødet med patienten. Tyge Ingerslev beskriver værdien af alle de håndtryk, han har udvekslet med sine patienter gennem mere end 25 år som praktiserende læge, og det unikke møde mellem to mennesker, der er et vigtigt udgangspunkt for, at lægekunsten kan udøves.
For at sikre god kommunikation i mødet med patienterne er det vigtigt at opfange patientens sanselige kommunikation, som det beskrives i artiklen om kroppens sprog af Helle Winther. Lægekunsten kan erhverves gennem årelang erfaring, men kan også trænes og udvikles. Artiklen om kropslig kommunikation tager udgangspunkt i praksisnær forskning om kroppens betydning for professionalitet og giver enkle bud på, hvordan der kan arbejdes med øget opmærksomhed på kroppens sprog.
Undervisning i kommunikation under medicinstudiet er blevet meget udbygget gennem årene, men der er fortsat relativt mindre fokus på kommunikation og mødet med patienten i relation til den biomedicinske undervisning. De psykosociale aspekter er af stor betydning, eksempelvis i mødet med patienten med kroniske smerter og med børn, hvor der er mistanke om depressive symptomer. Det er vigtigt hurtigt at kunne oprette et tillidsfuldt forhold for at sikre den rette videre hjælp. Medicinsk behandling og biomedicinsk viden går hånd i hånd med den psykosociale behandling, og vigtige lægemiddelinteraktioner er en del af behandlingen, som skal håndteres sammen med de øvrige opmærksomhedspunkter under en god konsultationsproces. Artiklerne i Månedsskriftet dækker de mange facetter af vores fag, og jeg håber, at dette nummer også kan bidrage med ny viden og inspiration til arbejdet sammen med patienterne.
God læselyst.




