Diarré i praksis - mikroskopisk kolit
RESUME: Mikroskopisk kolit er en ofte overset sygdom, der påvirker patienternes livskvalitet i udtalt grad. Mængden af vandig diarré kan være betragtelig, og natlig afføring er hyppigt forekommende. Sygdommen er hyppigst hos kvinder og optræder ofte i 60-70-årsalderen. Mikroskopisk kolit diagnosticeres ved endoskopi med biopsi og kan behandles med budesonid. Vigtige differentialdiagnoser er cøliaki, venstresidig coloncancer, parasitær infektion, laksantiamisbrug, carcinoidt syndrom og galdesyre-malabsorption, der alle kan udelukkes ved blodprøver, afføringsprøver eller endoskopi. Mange patienter med mikroskopisk kolit vil opfylde kriterierne for colon irritabile, men ved colon irritabile er patienterne yngre, afføringen som regel af vekslende konsistens, og smerterne er mere udtalte.
Af: Ove Schaffalitzky de Muckadell




