MAP Log ind

Som medlem kan du forbinde til månedsskriftet.dk og læse tidligere artikler og tidsskrifter.

Spørgsmål vedr. log ind kontakt Månedsskriftet på tlf. 35 26 67 85.

Glemt kodeord
×

Redaktørens tanker

Af: Christian Vøhtz

 D 

a min gode veninde og kollega for nylig modtog sin første klage, beskrev hun det som at få 230 volt igennem kroppen. Med det samme havde der i hendes liv etableret sig et før og et efter hendes klage. Da jeg fik hende i røret, havde hun svært ved at finde ud af, hvad der var op og ned i forløbet, og hvordan hele sagsgangen skulle foregå. Hun var vred, fortvivlet, usamlet og skammede sig over situationen. Hun måtte hurtigst muligt få det her løst og komme tilbage til normalen. 

Jeg kunne sagtens genkende hele paletten af følelser fra mine egne og andre kollegaers forløb. Da jeg fik det til gennemlæsning, kunne jeg se, at hun både havde handlet og dokumenteret samvittighedsfuldt i forløbet. 

Så hvad handler det her egentlig om? Hvorfor rammer det hende og os andre så hårdt? 

Det har vi talt en del om i redaktionen. Der er formentlig mange faktorer på spil: Vi er ærekære og har høje forventninger til os selv. At få en patientklage er tabuiseret. Det er ganske umuligt for den enkelte praktiserende læge at gennemskue sagsgangen og ikke mindst forstå, hvorfor der oftest skal gå over et år, før der er en afgørelse? 

Selvfølgelig skal patienter i en retsstat kunne klage over deres praktiserende læge. Men vi vil gerne derhen, hvor den enkelte læges reaktion matcher det, der reelt er klaget over. 

Vi vil gerne med dette fokus på patientklager bidrage til at kaste lys over sagsgangen og desuden slå fast med syvtommersøm, hvor vigtigt det er, at vi bruger hinanden, når vi får en klage. 

Det er umuligt at forholde sig nøgternt til sin egen klage. Ligesom det var tilfældet for min almenmedicinske kollega. 

 

God læselyst!

Seneste nummer
Seneste nummer
MediBox