Gestagen kontraceptiva og risiko for tromboemboli
RESUME: Der er flere aktører indblandet i medicinering, og nogle gange får patienter divergerende oplysninger, der forvirrer og giver risiko for fejlmedicinering. I denne sygehistorie fortæller en patient, at apoteket har anbefalet lavdosis kombinations-p-piller frem for orale kontraceptiva kun indeholdende gestagen, med baggrund i at risikoen for tromboembolisk sygdom ville være mindre. Den praktiserende læge søger derfor vejledning ved Lægemiddelinformationen ved Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, der efter litteraturgennemgang konkluderer, at der ikke er en øget risiko for venøs eller arteriel tromboemboli ved anvendelse af gestagenpræparater, inklusive implantat og intrauterin antikonception.
Af: Charlotte Gils, Lotte Bo Petersen, Ulla Hedegaard og Per Damkier




