MAP Log ind

Som medlem kan du forbinde til månedsskriftet.dk og læse tidligere artikler og tidsskrifter.

Spørgsmål vedr. log ind kontakt Månedsskriftet på tlf. 35 26 67 85.

Glemt kodeord
×

Krumtappen

Af: Lene Agersnap

Temaet for årets lægedage er som bekendt: ”Almen praksis – krumtappen i det samarbejdende sundhedsvæsen”.
En krumtap er ifølge wikipedia en maskindel til omsætning af en frem- og tilbagegående bevægelse til en roterende bevægelse.
Så hvis patienterne indimellem bliver lidt rundtossede, er der en grund til det. Omvendt er der heller ikke meget ved at bevæge sig frem og tilbage i en uendelighed.
Enhver ved at der går værdifuld viden tabt hver gang en patient bevæger sig fra en sektor til en anden, fra afdeling til afdeling eller bare fra læge til læge. Vi opererer i et stadigt mere komplekst system med masser af overgange, hvor det kan gå galt. Informationsmængden vi skubber imellem os bliver større og større uden at vi har fået mere tid til at omsætte den, tværtimod.
Heldigvis er der mange kreative kolleger, som lægger store mængder energi i at skabe overblik og ægte kvalitet i arbejdet med patienterne. Dette blad bringer eksempler fra denne mangefarvede palet, lige som der også er overvejelser i forhold til de tiltag, som måtte trække i den anden retning. Peter Vedsted beskriver i sin artikel hvorledes det danske primærlægesystem har alle forudsætninger for at være netop den krumtap, der skal til for at drive et sundhedssystem effektivt. Niels Guldager går med sin artikel om mikrobiologisk kvalitetsudvikling helt ned i substansen og viser hvorledes enkle metoder med afsæt i den almenmedicinske hverdag kan forbedre behandlingen af noget så almindeligt som urinvejsinfektioner.
Samarbejde er det andet centrale ord i årets lægedagetitel. Opgaven er for kompleks til at nogen kan klare den alene. Så vi bliver nødt til at have fokus på, hvorledes vi fremmer samarbejdet, således at krumtappen forbliver velsmurt.  Jens Rubaks artikel om praksiskonsulentordningen siger noget om, hvor langt man kan nå i forhold til vores samarbejdspartnere på andre poster i væsenet, hvis arbejdet er præget af tillid og gensidig respekt.
Fra samarbejdet med patienten – selve vores eksistensberettigelse - ved vi hvor centrale netop disse begreber er. Og helt fra maskinrummets inderste fortæller Frede Olesen og Sybille Bojlen om kernefunktionen, grundlaget for det hele. God læselyst!

Forfatter email

Lene Agersnap: nobody(at)editee.dk

Seneste nummer
Seneste nummer
MediBox