Ensomhed i alderdommen. Ældres ensomhed kan opspores - og lindres
Ensomhed er et af de talrige, ikkemålbare parametre, der har indflydelse på helbredet. Det er en subjektiv følelse, der som sådan kun afdækkes, hvis der spørges til den. I al ubemærkethed forårsager denne følelse hospitalsindlæggelser, for tidlig død og koster samfundet millioner af kroner, idet ensomhed disponerer til hard-core endpoints som hjertesygdom, Alzheimer og selvmord. Er vi tilstrækkeligt opmærksomme på, hvad vi som læger kan bidrage med i tide?
Af: Christine E Swane




