Arbejdsevnemetoden og det lægefaglige bidrag til afklaringsprocessen
Man har alle dage vidst, at erhvervsevne ikke er en lægelig størrelse. I gamle dage var det alligevel lægerne der bestemte om patienten var berettiget til førtidspension, men siden kom – med bistandsloven – det sociale skøn og – med pensionsreformen af 1984 – Ankestyrelsens styrende rolle. Styrelsen gav i 1993 efter for et politisk pres og bestemte at »de nye sygdomme« var – netop sygdomme. Udviklingen kulminerede i 1999 med at Højesteret blandede sig. Myten om erhvervsevnen kollaberede, og en pensionsreform blev en nødvendighed. På denne baggrund beskrives pensionsreformen og dens sagsbehandlingsmetode: Arbejdsevnemetoden.
Af: Jens Bang




