Vold i nære relationer – hvad er dine handlemuligheder i almen praksis?

Hvilke handlemuligheder har vi, når vi er blevet bekendte med, at vores patienter udsættes for vold i nære relationer eller æresrelaterede konflikter? Bliv klogere i denne artikel, som er skrevet i et samarbejde mellem Månedsskriftet og Sundhedsstyrelsen.

Af: Liv Lyngå von Folsach, Christina Ersbøll Ross og Tanne Ebert Jørgensen

Dette er den anden af to artikler om vold i nære relationer og æresrelaterede konflikter, der er baseret på det arbejde, Sundhedsstyrelsen har udført i samarbejde med MÆRK – Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter, som er en del af SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Der er udarbejdet et fagligt grundlag samt håndbøger, som skal gøre det nemmere for sundhedsplejen, svangreomsorgen og almen praksis at spørge ind til vold i nære relationer, såfremt der foreligger en ledelsesmæssig beslutning om at arbejde systematisk med opsporing og indsatser. Håndbog om opsporing i almen praksis er vedlagt denne måneds udgivelse af Månedsskrift for almen praksis. Der er udviklet tværprofessionelle kurser i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og VIA University College, og i samarbejde med PLO-E er der udarbejdet et DGE- og KGE-kursus, som tilbydes læger og personale i almen praksis. Læs mere på www.sst.dk/vold.

Artikel 1 satte fokus på opsporing i almen praksis og fremhævede blandt andet centrale elementer fra det faglige grundlag om opsporing og indsatser.

Artikel 2 sætter fokus på den professionelle tvivl, der kan opstå i forbindelse med opsporing, og de sparringsmuligheder, du har som praktiserende læge. Derudover sættes der fokus på dine handlemuligheder, hvis du identificerer eller har mistanke om vold.

Vold i nære relationer er et følsomt og tabubelagt emne, og det er samtidig et område, få læger i almen praksis har fagspecifik viden om. Det er et emne, som er komplekst og kan være udfordrende at håndtere. Bekymring eller mistanke om vold i nære relationer vil ofte være forbundet med tvivl. Som praktiserende læge kan du komme i tvivl, om det, du registrer, ser eller hører, overhovedet er vold, hvad der konkret kan være sket, og hvad du potentielt sætter i gang, hvis du spørger ind. Og en patient, som tidligere har givet udtryk for at være udsat for vold, kan næste gang trække forklaringen tilbage, hvilket kan opleves forvirrende og frustrerende. I opsporingen af vold i nære relationer og æresrelaterede konflikter kan den professionelle tvivl forstærkes, hvis patienten har en anden etnisk, religiøs eller kulturel baggrund end en selv eller ens netværk.

Professionel håndtering af tvivl

Professionel tvivl kan ikke undgås, men det er vigtigt, at der skabes et rum for, at det er naturligt at komme i tvivl, og at arbejdspladskulturen understøtter muligheden for at tale frit om denne tvivl. På den måde kan vi hjælpe hinanden med at være nysgerrige på tvivlen. Hvis vi pakker vores tvivl væk uden at sætte spørgsmålstegn ved, hvor den kommer fra, risikerer vi at handle på nogle unuancerede forståelser om bestemte gruppers sociale udfordringer og barrierer. Vi kommer med andre ord til at forklare patienternes handlinger eller udfordringer ud fra en række iboende egenskaber ved patienten. Vi risikerer yderligere at overse nogle udsatte borgere, som ikke får adgang til de samme ydelser på grund af et misforstået hensyn. Det kan fx være, at man som læge undlader at spørge (mere) ind til vold, fordi man er bange for at udfordre relationen eller ikke ønsker at stigmatisere borgere med anden kulturel baggrund. Det kan også være, at man forventer, at patienten selv vil fortælle, at vedkommende er udsat for vold i nære relationer, hvis læge-patient-kontakten er god, og man i forvejen kan tale om følsomme ting.

Hvis du observerer tegn på vold eller er i tvivl om, hvorvidt der er tegn på vold, er det vigtigt, at du forsøger at afklare, hvad det handler om. Du kan fx planlægge en ny konsultation, skabe et fortroligt og trygt rum, hvor der uden tilstedeværelse af partner eller pårørende og uden forstyrrelser kan stilles spørgsmål vedrørende vold. Det er afgørende for tidlig opsporing og for at hjælpe familier, der oplever vold i nære relationer, at du håndterer den professionelle tvivl. Og der er gode sparringsmuligheder, når du er i tvivl om, hvorvidt en patient kan være udsat for eller udøve vold i nære relationer. I boks 1 kan du se mulighederne for sparring.

Foto 1 / Foto: iStock

Handlemuligheder for dig i almen praksis

Som læge kan du gøre følgende, når du har identificeret eller har mistanke om vold (1):

Vurdér egen og patientens sikkerhed.
Gør det tydeligt, at du har tid til at lytte.
Fokusér på ikke at dømme, men vær støttende og bekræft, hvad patienten siger.
Yd praktisk hjælp og støtte svarende til patientens ønske og bekymringer.
Spørg til patientens voldshistorie, vær lyttende, og pres ikke patienten til at fortælle. Brug gerne patientens eget ordvalg i beskrivelsen af vold, når du spørger ind.
Brug kvalificeret – og af patienten accepteret – tolk, hvis I ikke har fælles sprog.

Har du opsporet, eller har du mistanke om vold, skal du jf. den skærpede

underretningspligt (barnets lov § 133) lave en underretning til kommunen, da der er et barn involveret, herunder evt. ufødt barn.

Umiddelbar hjælp kan inkludere (1):

At tilbyde patienten hjælp med at kontakte akut sundhedsfaglig behandling, fx skadestue, samt politi, krisecentre eller specialiserede tilbud.
At hjælpe patienten med at øge sikkerheden for sig selv og sine børn, hvor det er nødvendigt.
At yde eller mobilisere social støtte fx via kommunale tilbud.

Behov, præferencer og motivation for deltagelse i en indsats vil afhænge af den enkelte gravide, kommende eller nye forælder, der er udsat for eller udøver vold i nære relationer. Det betyder, at du skal søge at afklare, hvilken indsats der vil være relevant, og hvorvidt den relevante indsats findes i patientens region eller kommune. Herefter skal der sikres en sikker overgang og overlevering af information til en eventuel indsats. I boks 3 kan du se mulighederne for gratis og anonym sparring.

Indsatser og henvisninger, du bør overveje:

Med samtykke fra patienten kan du kontakte det regionale familieambulatorium eller tværfagligt team med særlig ekspertise i sårbare og socialt udsatte (afhængig af organisering af niveaudeling i regionen) ved skriftlig henvisning eller telefonisk kontakt med henblik på konkrete aftaler om opfølgning og samarbejde.
Med samtykke fra patienten kan du kontakte den ledende sundhedsplejerske ved skriftlig eller telefonisk kontakt med henblik på konkrete aftaler om opfølgning og samarbejde.
At henvise til eventuelle tilbud i kommunen, regionen eller civilsamfundsorganisationer.

Hvis du har opsporet en æresrelateret konflikt eller er i tvivl om, hvorvidt der er tegn på en æresrelateret konflikt, er der – ud over ovenstående punkter – også nogle særlige opmærksomhedspunkter i dialogen med den udsatte:

Borgeren kan befinde sig i en dobbeltrolle, hvor borgeren både er underlagt kontrol og vold og samtidig er pålagt at kontrollere og udøve vold over for andre i familien, fx egne børn eller partner. Det kan påvirke borgerens villighed til at tale om den vold, hun/han selv er udsat for.

Borgeren udsat for en æresrelateret konflikt kan befinde sig i en situation, hvor de ikke er vant til at træffe valg på egne vegne. Det kan derfor være svært at blive spurgt ind til egne ønsker, sikkerhed m.v. Det kan kræve længere tid for disse borgere at blive klar til at træffe afgørende beslutninger. Udvis tålmodighed, og vis forståelse for patientens situation.

For barnets bedste – underretningspligten

Baseret på din individuelle og faglige vurdering i den specifikke situation skal de sociale myndigheder underrettes, når der er børn involveret, herunder et ufødt barn, jf. den skærpede underretningspligt (barnets lov § 133). Jo mere du kan underbygge din mistanke, jo mere præcis en underretning kan du lave. Underretningen kan udfyldes via en blanket på kommunens hjemmeside i den kommune, hvor det ufødte barn/barnet har bopæl. Du kan søge sparring og rådgivning i forbindelse med en underretning hos socialrådgivere i børne- og familieafdelingen i kommunalt regi.

Frygten for at lave en underretning, der enten kan skade relationen til patienten, eller viser sig ikke at give anledning til yderligere indsats fra myndighedernes side, kan afholde nogle fra at underrette. Her er det vigtigt at huske på, at en underretning er en bekymringshenvendelse for barnets bedste. Hvis du som læge oplever, at din patient fortæller, at der foregår bekymrende ting i hjemmet, eller du observerer tegn på vold under en eller flere konsultationer, og du ikke handler på det, kan det føles som et stort svigt for borgeren, der kan afholde dem fra at fortælle om det igen til dig eller andre professionelle.

Sundhedsstyrelsens og SIRI’s arbejde med vold i nære relationer

Materialet skal gøre det nemmere for sundhedsplejen, svangreomsorgen og almen praksis at spørge ind til vold i nære relationer og bidrage til, at færre skal opleve og leve med vold i familien. Formålet er at der sættes tidligere ind, så volden ikke eskalerer. Der er udarbejdet et fagligt grundlag for arbejdet med opsporing og indsatser (3), håndbøger (4, 5, 6), baggrundsmaterialer (7, 8, 9, 10) m.m., som kan tilgås via www.sst.dk/vold.

Interessekonflikter: ingen angivet.

Referencer

World Health Organization. Responding to Intimate Partner Violence and Sexual Violence against Women: WHO Clinical and Policy Guidelines. 2013;65.
Syddansk Universitet. Opsporing af vold - En gennemgang af den videnskabelige litteratur for opsporing af vold i nære relationer hos gravide, kommende og nye forældre. 2023.
Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, 2024, Vold i nære relationer og æresrelaterede konflikter hos gravide, kommende og nye forældre – Fagligt grundlag for opsporing og indsatser.
Sundhedsstyrelsen. 2024. Vold i nære relationer hos gravide, kommende og nye forældre: Håndbog om opsporing i almen praksis.
Sundhedsstyrelsen. 2024. Vold i nære relationer hos gravide, kommende og nye forældre: Håndbog om opsporing i svangreomsorgen.
Sundhedsstyrelsen. 2024. Vold i nære relationer hos gravide, kommende og nye forældre: Håndbog om opsporing i sundhedsplejen.
Syddansk Universitet. Opsporing af vold - En gennemgang af den videnskabelige litteratur for opsporing af vold i nære relationer hos gravide, kommende og nye forældre. 2023.
Syddansk Universitet. Indsatser mod vold - En gennemgang af den videnskabelige litteratur for indsatser mod vold i nære relationer hos gravide, kommende og nye forældre. 2023.
Rambøll Management Consulting. Vold i nære relationer hos gravide, kommende og nye forældre. 2024.
Rambøll Management Consulting. Indsigter om opsporingspraksis og indsatser vedr. vold i nære relationer blandt gravide kommende og nye forældre med ikke-vestlig baggrund. 2024.

Biografi

Liv Lyngå von Folsach er pædiater og overlæge i Sundhedsstyrelsen Christiana Ersbøll Ross er cand.scient.pol. og specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Tanne Ebert Jørgensen er cand.scient.san.publ. og fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen