Af: Christian Vøhtz

Abonnement påkrævet

Hvad er god tid egentlig?

Når praksis er allermest fortravlet, vil der være kollegaer, som flår deres dør op, drøner ud i venteværelset, kalder den næste patient ind, alt imens der bliver givet en hurtig besked på en lap papir til personalet. 

Der vil også være kollegaer, der i samme sceneri holder et tilbagelænet tempo, trisser ud i venteværelset med hænderne på ryggen og roligt, fattet når at smalltalke både med patienter og personale på vej ind i konsultationsrummet. Sidstnævnte gruppe når mindst det samme ... hvorfor?

Forfatteren til artiklen ”Betydning af tid for læge-patient-relationen” inviterer os ind til at se nærmere på begrebet ”tid”. Det handler om patientens følelse af, at lægen har god tid. Det er en følelse og ikke en kvantitativ opmåling. Begreber som tidsmiljø, tidsoplevelse, tidsfølelse og tidsstrategi bliver centrale. For hvilken tidsstrategi anlægger du dig, når du har travlt? Pisker du efter uret, eller sætter du tempoet ned for at komme hurtigere i mål? 

Du gør formentlig begge dele. Men det er interessant at tænke på, at den vigtigste kommunikationskanal, vi har til at signalere, om vi har god tid, er vores kropssprog. Det er temmelig simpelt, det her: Signalerer man, at man har travlt, risikerer man at overføre travlheden til sin patient, som så måske ikke lykkes med at få foldet sin historie ordentligt ud. Det kan komme til at larme en del i læge-patient-relationen, men også inde i selve konsultationen. Vi risikerer at få afsporet problemstillingen og beskæftige os med ting, der er irrelevante, for på den måde at få endnu mere travlt. 

Jeg synes, du skulle overveje at tage dette tema op med din uddannelseslæge/tutorlæge. Læs artiklen og nærstuder ovennævnte begreber sammen. Undersøg, hvad der vil ske, hvis du som uddannelseslæge bliver bevidst om din egen tidsstrategi!

Vi må videre – tilbage til vores tilværelse i højhastighedssamfundet, hvor vi jo i virkeligheden slet ikke har tid til at tale om tid.

Rigtig god læselyst.