Af: Lene Agersnap

Abonnement påkrævet

Praktiserende læge i et nordisk land

Lige som esperanto et et sprog, der tales på tværs af landegrænser og kulturer, er det at være praktiserende læge en slags ”sprog”.  Jeg har set dette sprog udfoldet verden over i alle de lægeklinikker, jeg har besøgt eller arbejdet i. Således har mødet med patienten i almen praksis i Guatemala, Spanien, Tyrkiet og USA lignet det, vi kender her hjemme, uanset at den administrative virkelighed omkring vores fag ser meget forskelligartet ud de nævnte steder.

Når det kommer til de nordiske lande, er der større ligheder mellem vores systemer, men alligevel også forskelle, der måske går under radaren i første omgang. I anledning af Nordisk Kongres juni 2022 har redaktionen valgt at samle en række artikler om, hvordan det er at være læge i almen praksis i vores nordiske nabolande. Vi er stolte over, at både Island og Færøerne er repræsenteret og lidt kede af at vi ikke kendte nogen forfatteremner i Finland. 

Nordiske kongresser er et særligt kapitel, i hvert fald i min egen mangeårige historie som praktiserende læge. Jeg har mange erindringsbilleder fra Reykjavik, Tromsø, Tampere og Stockholm - og i år fra Stavanger - som har tilføjet nye dimensioner og vinkler til vores fag. Fælles for hver eneste kongres har været glæden over at møde nye og gamle kolleger, både på podiet og til kaffen, som er fælles om at blive begejstrede over, hvilke kæmpestore perspektiver, der ligger i arbejdet i almen praksis.

Men ingen roser uden torne. Det er ikke kun i Danmark, at det er svært med bemandingen og kontinuiteten og det kan true arbejdsglæden. Og så er ejerforholdene et emne helt for sig selv. Læs Sybille Bojléns artikel fra Sverige, der perspektiverer udviklingen på den anden side af sundet.

Glæd dig - trods alle udfordringer - over alt det, vi stadig har i Danmark. Og pas godt på det!