Om at udvikle lægens indre vejleder
RESUME: Denne artikel beskriver en del af den proces, som en praktiserende læge kan forvente at opleve, hvis hun deltager i supervision. Det pres, den enkelte læges integritet er udsat for i det daglige arbejde, beskrives. Den praktiserende læges hverdag er dybt udfordrende, og mødet med patienten og dennes følelser og forventninger gør, at lægen har brug for et sted, hvor hun kan reflektere over dette møde, og over, hvordan hun selv fungerer i sit arbejde. Gruppesupervision, videosupervision og udvikling af ”den indre vejleder” er værktøjer, som kan anvendes til dette.
Af: Helle Therese Kirkegaard og Jan-Helge Larsen




