Anvendelse af pladehæmmere under amning
RESUME: Lægemiddelbrug under amning giver ofte anledning til mange spørgsmål. I denne månedens case spørger en praktiserende læge, hvilke typer af pladehæmmere der kan anvendes under amning til en kvinde med tidligere apopleksi. Kvinden blev i graviditetsuge 8 skiftet fra clopidogrel til lavdosis acetylsalicylsyre (75 mg). Spørgsmålet er nu, om hun kan skifte tilbage til clopiogrel efter fødslen, hvor hun forventer at skulle amme sit barn. I artiklen gennemgås generelle betragtninger om brugen af lægemidler under amning, herunder hvordan det vurderes, om et lægemiddel er foreneligt med amning. Desuden omtales begrebet relativ vægtjusteret dosis, der anvendes til at estimere den mængde lægemiddel, som et spædbarn vil indtage pr. døgn via modermælken. Efter litteraturgennemgang anbefales det, at kvinden fortsætter den profylaktiske antitrombotiske behandling med acetylsalicylsyre under amning. Acetylsalicylsyre er den eneste af de anbefalede pladehæmmere, hvor der er eksisterende kliniske modermælksanalyser.
Af: Niels Herluf Paulsen, Per Damkier og Mette Marie Hougaard Christensen




