RICE-princippet – er det den optimale behandling af akutte vævsskader?
RESUME: Er RICE-princippet stadig den optimale tilgang til akutte skader? I denne artikel præsenteres evidensen bag RICE-princippet samt de forskellige variationer af det originale RICE-princip. I artiklen tages der udgangspunkt i den akutte behandling af ankeldistorsioner som en model for at vise den praktiske brug af RICE-princippet. Hovedbudskabet fra artiklen er, at selvom RICE-princippet ikke er forankret i stærk evidens, så er det stadig relevant at tage udgangspunkt i RICE-princippet, men at supplere med tidlig mobilisering, således vævet belastes og stimuleres. Artiklen afsluttes med en praktisk gennemgang af behandlingen af en akut ankeldistorsion i almen praksis og supplerer med en ny simpel patientfolder, som kan bruges i behandlingen af akutte ankeldistorsioner.
Af: Sinead Holden, L Nilsson, Michael S Rathleff og J L Olesen




