Et fald kommer sjældent alene
RESUME: Et fald er jo ikke en sygdom, så er det overhovedet noget, lægen skal tage sig af, hvis der ikke er sket skade? Ikke hos yngre, hvor faldet måske skyldes uopmærksomhed eller en kalkuleret risikoadfærd som fx idræt, og hvor de fleste fald ikke volder større skade. I modsætning hertil er fald blandt ældre ofte ikke en tilfældig begivenhed, men et resultat af underliggende skrøbelighed eller sygdom og medfører hyppigt skader, invaliditet og sågar død. Denne artikel belyser baggrund, ætiologi, patofysiologi og principper for udredning af fald hos ældre, herunder en praktisk fremgangsmåde til brug i almen praksis.
Af: Per Dyhr Hansen og Ellen Astrid Holm




