Post intensive care syndrome - almindelige komplikationer til kritisk sygdom
RESUME: Patienter med forløb på intensiv afdeling på grund af kritisk sygdom kan udvikle Post Intensive Care Syndrom (PICS) med nedsat livskvalitet og funktionsniveau på grund af neuromuskulær og pulmonal svækkelse samt kognitiv svækkelse og andre psykiske problemer. Tilstanden er svær at behandle og kræver en koordineret genoptræningsindsats over mange måneder. Manglende eller forsinket genoptræning skyldes i nogle tilfælde, at der ikke er udarbejdet en genoptræningsplan fra hospitalet, eller at den ikke er modtaget i kommunen. Der er også stor forskel i de enkelte kommuners genoptræningstilbud. Det er vigtigt med et godt samarbejde mellem sygehusambulatoriet og kommunen efter udskrivelsen og ekstra fokus fra almen praksis for at sikre, at de sårbare patienter ikke tabes i systemet.
Af: Lise Fonsmark




