Mellem linjerne
Af: Lene Agersnap
Endnu ligger året 2015 relativt nyt og ubrugt foran os. Kineserne fejrer nytår den 19. februar, hvor vi går fra hestens til gedens år. Det må således endnu være tilladt at gøre status over det gamle år og håbe på, at den gode ged er lige så kreativ og omsorgsfuld, som kineserne siger.
Månedsskriftet tilstræber også i det kommende år at bringe vedkommende, praksisrelevant viden, som det ikke er muligt at læse sig til i en lærebog. Også næste år skal vi som læger ikke bare skærpe vores biomedicinske faglighed – vi skal også sætte den ind den kontekst, vi arbejder i. Ofte er alt det, der står mellem linjerne, det allervigtigste. Vores patienter forventer i lige så udstrakt grad empati og nærvær fra os som andre faglige kompetencer på højt niveau. Det er to sider af samme sag.
Den gode nyhed er, at der er forskningsmæssigt belæg for at læge-patient-relationen i sig selv flytter sundhed og således er at betragte som en lige så hardcore interventionsmulighed som den rette pille i den rette mund. Frede Olesen har i januar haft en leder i BJGP, som omhandler placebo-begrebet i en moderne tolkning, hvor lægen indgår som lægemiddel i sig selv – the ”doctor drug”. I dette nummer tager Månedsskriftet hul på en serie om dette emne, som fokuserer på det personcentrerede aspekt af vores fag, og hvorfor det virker.
Et højdepunkt for mig selv i 2014 var mødet med hospitalspræst Christian Busch. I dette nummer bringer vi den første af hans eksistentielle refleksioner fra kanten af sygesengen. Ofte kan tilgrænsende fag tilføre vores eget fag et nyt perspektiv.
Også møderne med kolleger på kurser og andre faglige sammenhænge bekræfter, at det er de personbårne aspekter og dilemmaer, der berører os mest. Som Iona Heath siger: ”In hospitals diseases stay and people come and go. In general practice people stay and diseases come and go”.
Månedsskriftet har fokus både på sygdommene, menneskene og ny forskning. Og forhåbentlig vil mere af det, der står mellem linjerne, komme op på linjerne.
