Midt i en lægevagtsreformtid
1. januar 2014 er der startet et stort eksperiment med forskellig organisation af akuthjælpen i Danmark. Region Hovedstaden har med sin sygeplejevisiterede 1813-ordning valgt en radikalt anderledes løsning end Region Midtjylland, der har den praktiserende læge i front. Forfatteren finder det oplagt, at denne omlægning følges op af en hurtigt iværksat, velfinansieret og veltilrettelagt forskning, så en lang række komparative spørgsmål om kvalitet og økonomi kan besvares. Hypotesen er, at ordningen i Midt er bedst, men nu er der en unik mulighed for at få solid viden på bordet. Forhåbentlig bliver denne forskning en realitet!
Af: Frede Olesen




