Generalisten
Af: Lene Agersnap
Inden for økologiens verden er generalisten en art, der kan trives alle steder, selv under stærkt varierende omstændigheder i miljøet.
I den angelsaksiske tradition har man en anden, lidt hånlig betegnelse for generalisten som »jack of all trades, master of none« – en person, der nok har kendskab til mange discipliner, men ikke er stormester inden for det enkelte område.
På det sundhedsmæssige felt er generalisten wanted (dead or alive) som det kit, der skal binde hele sundhedsvæsenet sammen. Vedkommende skal være gatekeeper, gateopener, tovholder, gapfiller og fejedreng efter alle de opgaver, der falder af læsset, når sundhedstoget med rasende fart kører gennem det sekundære væsen.
Denne store tiltro til vore evner er måske i første omgang smigrende, men står der mon noget med småt i kontrakten?
To gode kolleger, Tove Holm og Lise Høyer, tænker højt i dette nummer af Månedsskriftet. Er vi for det første enige om, hvor vi er på vej hen, og er almen praksis i tilstrækkelig grad med til at afstikke kursen? Prøver vi i al vores tjenstiver at skræve over så meget, at bukserne sprækker, eller tør vi indimellem sige nej?
Nu, hvor supersygehusene bliver stadig mere specialiserede, bliver vi mødt med forventningen om at være rygraden i det nære sundhedsvæsen. Det lyder så selvfølgeligt – en rigtig ønskeopgave for enhver ægte efterkommer af dr. Hansen. Men vi bør sikre os, at vi i hvert enkelt tilfælde er de rette fagfolk til at udføre opgaven, at rammerne er i orden, inden vi påtager os den, og at vi, når vi siger ja, er tilstrækkeligt klædt på til at udføre den ordentligt.
Når disse linjer læses, er 1813-telefonen blevet indgangen til sundhedsvæsenet i vagttiden i Region Hovedstaden. Kun tiden vil vise, om det er det første skridt til en fragmentering af vores sundhedsvæsen i stil med den, der har fundet sted i England.
Månedsskriftet vil også i 2014 stille skarpt på efteruddannelse og bringe klinisk relevante artikler fra hele paletten af vores virke. Måtte 2014 bringe os en ny overenskomst, der i stedet for yderligere fragmentering giver plads til fortsat kontinuitet, arbejdsglæde og ejerskabsfølelse, så også nye unge kolleger vil vælge at satse på dansk almen praksis. Godt nytår!
Lene Agersnap
