Den røde tråd
Af: Lene Agersnap
Forleden indtraf et mirakel i min praksis: jeg fik pludselig en time tilovers.
Jeg besluttede mig for et rydde op i en bunke, som længe havde vokset sig stor. Der var nok at tage fat på: »10 nye veje til vægttab«, diverse vejledninger, »Hjerteflimmer, den tavse dræber«, indbydelser til aftenmøder i 2011, telefontavler fra nedlagte sygehuse samt en kravlenisse med et mærkat på maven, hvor en ubehjælpsom barnehånd havde prentet »til Lene«. Mens jeg arbejdede mig ned i bunken, kom jeg til at tænke på Inger, en gammel kunstnerisk patient, som plejede at drapere sine rodebunker i stuen med farverige tørklæder. En kreativ løsning på det samme problem, jeg nu arbejdede mere traditionelt med.
Lige der blev det meget tydeligt for mig, hvori det væsentlige i mit virke består. Intet er mere vigtigt end det personlige møde med patienten. Lytte, hjælpe med at tolke både symptomer og fortælling og bidrage til at skabe en meningsfuld sammenhæng. Sommetider er den strikt biomedicinsk, oftest langt mere kompleks. Mødet med den enkelte stresser sjældent – det gør alle de andre roller som sundhedstekniker, pakkecentral og samarbejder i et kaleidoskopisk system, hvor trykte telefontavler og retningslinjer nærmest er forældede samme sekund, de havner i bunken.
At samtaler påvirker de fortolkninger vi tillægger begivenheder og dermed vores livshistorie, er næppe nyt stof. Det nye er hard core viden om, hvordan det enkelte menneskes subjektive fortolkning kommer til udtryk i dets biologi. Epigenetik er nøgleordet. Læs hvad Lotte Hvas og Linn Getz skriver om det i »Det narrative landskab I+II«. Som praktiserende læger har vi mulighed for at blive medforfattere til patienternes livshistorie, for fixpunkterne i menneskers hukommelse er ikke stationære, men påvirkelige via dialog. Vores patienter kommer, når den røde tråd er knækket. At splejse den kræver både indlevelse, respekt og stor ydmyghed.
I denne turbulente tid med endeløse krav, har vores fag brug for respekt omkring de centrale værdier, mødet mellem læge og patient bygger på. Det er glædeligt at gode kolleger går forrest med videnskabeligt funderet tydeliggørelse af finessen ved og nytten af dette møde. Måtte artiklerne blive flittigt læst – også i regionskredse.
Lene Agersnap
