Håbet er lysegrønt
Af: Lene Agersnap
Som ny redaktør af Månedsskrift for almen praksis glæder jeg mig til at tage fat på opgaverne. Udfordringer er der nok af – det vidner også dette nummer om – men der er desuden muligheder for, at almen praksis med sin specielle vinkel kan bidrage til løsninger af komplekse helbredsrelaterede problemstillinger.
En ny pensionsreform er undervejs og bliver beskrevet her i bladet. Formålet – at sikre flest mulige selvforsørgelse i videst mulige omfang – kan ingen vel være uenig i. Reformen rummer ambitioner om at gå mere tværfagligt/sektorielt til værks, og der er glædeligt nok lagt vægt på, at almen praksis skal have en nøglefunktion.
Der er også grund til at glæde sig over, at man ikke påtænker at opbygge et parallelt behandlingssystem, og at bolden derfor fortsat vil blive spillet tilbage til praksis, hvis der skønnes at være tale om et behandlingsbehov.
For det er ofte de svageste patienter med komplekse lidelser, det handler om. Mennesker med psykiske lidelser, der alt for tit havner mellem to stole, uanset hvilket system de behandles i. Her kan almen praksis noget, som andre ikke kan. Vi kender vores patienter. Vi er eksperter i det håndholdte, og det får vi nu mulighed for via en ny attest at formidle til rehabiliteringssystemet. I heldigste fald vil den nye lov løsne op for bureaukratiet og tillade en smidigere sagsgang, idet regionerne med deres nye kliniske enheder får en central position.
Ingen ved jo endnu, hvorledes disse enheder kommer til at fungere, men forhåbentligt bliver det lægefaglige tilstrækkeligt belyst, også i de komplekse sager med psykisk syge, hvor der er mange sociale elementer i spil.
Djævelens advokat vil også gerne fastslå, at det allerbedste ville være et hurtigere og bedre behandlingstilbud til de psykisk syge patienter, så det ikke kommer så vidt, at pension ligner den eneste mulighed. Og at de under 40-årige, som nu kun i undtagelsestilfælde kan få pension, vitterligt kan indlemmes i et arbejdsmarked, som også er rummeligt af gavn og ikke bare af navn. Man kan jo altid håbe.
Lene Agersnap
