Ordet sætter rammerne
Af: Lotte Hvas
»Ordet skaber hvad det nævner«, sagde Grundtvig. Og den sandhed gælder så sandelig også i nutidens almenpraksis, hvor ordene er med til at sætte dagsordenen. Selv om det konkrete og praktiske arbejde fylder meget, må vi ikke glemme, at måden vi taler om tingene på, har afgørende betydning for behandlingens udfald. Patienten får ikke kun en recept på medicin med hjem, men tager også fortællinger og forestillinger med sig, som vi har været med til at skabe. I disse evidensbaserede tider glemmer vi helt, hvor magtfuldt et virkemiddel ordet er. Risikoen er, at vi ikke selv er opmærksomme på den effekt (på godt og ondt), som vores egne ord, metaforer og forklaringer har. Taler vi f.eks. risikosprog, som drejer sig om fejlfinding, eller resursesprog, der handler om, hvordan patienten kan finde kræfter og løsningsforslag til selv at klare en problemfyldt situation?
I artiklen om tankens kraft fortæller forfatteren om »indbildningskraften«, som i antikken blev beskrevet som én af den rationelle sjæls tre egenskaber sammen med hukommelsen og fornuften. Indbildning blev ikke opfattet som »snyd«, men som en evne, der både kunne give sygdom og helbrede.
I en anden artikel fortælles om hypnose, som brugt af veluddannede terapeuter kan være en effektiv måde at kommunikere på for at hjælpe patienterne med at forestille sig mulige løsninger, hvis det hele føles fastlåst. Heller ikke her tales der om absolutte sandheder, men at konstruere nye veje at gå.
I artiklen om alderisme fremhæves det, hvordan vi ofte taler om alderen i negative og stigmatiserende vendinger. Forfatterens bud er, at vi helt afskaffer alderdommen. Mit eget bud er nok i højere grad, at vi »opgraderer alderdommen« ved at tale om alle de styrker og muligheder, som vi ser hos mange ældre i dag.
Vigtigst er det dog, at vi er bevidste om ordets magt og vores egen mulighed for at påvirke et forløb gennem den måde, som vi taler om tingene på.
God læselyst
PS:
Novembernummeret udkommer i forbindelse med Lægedage