Lidelsens religiøse sprog
Religiøs tro udgør en væsentlig ressource for lidende, og lidelse leder til øgede religiøse refleksioner og behov. Troen kan udgøre en både positiv og negativ ressource. Det er derfor af største betydning, at religiøse mennesker, der rammes af sygdom, får den rette vejledning fra fagfolk også i sundhedssektoren. Nogle sundhedsprofessionelle indvender, at sådanne forhold må diskuteres med præsten eller imamen, men for mange patienter er og bliver lægen den primære samtalepartner, hvis rolle i patientens øjne ofte nærmer sig skriftefaderens eller shamanens.
Af: Niels Christian Hvidt
