Praktiserende lægers rolle i forhold til kræftpatienter
Den praktiserende læger ynder at se sig selv som den kontinuert tilstedeværende lægefaglige person med gode kommunikationsevner og forståelse for patientens biologiske, psykologiske og sociale problemer og evne til at drøfte bekymringer. Lægen skulle derfor altid være den centrale person, når patienten oplever svær sygdom og krise som fx cancer. Men tilbyder vi støtte? Vil vi tage opgaven? Oplever patienten, at vi er der? Læs denne artikel, som stiller mange gode relevante spørgsmål, som kan danne basis for drøftelsen af praksis' politik.
Af: Bibi Hølge-Hazelton, Inge Christensen
