KOL og rehabilitering
Den medicinske behandling af KOL har ofte en beskeden og utilstrækkelig effekt, og der er ikke dokumentation for, at medicinsk behandling ændrer prognosen. Til gengæld er der konsensus om, at et standardiseret rehabiliteringsprogram, hvor der indgår både fysisk træning og undervisning, er en vigtig bestanddel af KOL- behandlingen. Praktiserende læger kan være med til at fremme oprettelsen af tilbud om standardiseret rehabilitering af deres KOL-patienter i lokalsamfundet.