Benzodiazepinaftrapning, er cirkulæret forældet?
I det danske cirkulære om vanedannende medicin står der bl.a., at man ikke har til hensigt at sætte spørgsmålstegn ved et igangværende, velinstitueret forbrug af beroligende medicin til ældre. Dette synspunkt anfægtes af forfatteren. Fire tankevækkende sygehistorier beskrives, herunder forbruget af benzodiazepiner og cyclopyrroloner. Alle de beskrevne patienter faldt og pådrog sig alvorlige frakturer. Den hypnotiske og den anxiolytiske effekt er for længst væk. Ældre ordineres problematisk medicin, som har alvorlige bivirkninger, fx faldtendens. Forfatteren opfordrer til, at man forholder sig kritisk til cirkulæret og anbefaler udtrapning.
Af: Viggo Rask Kragh Jørgensen