Helbredsangst: Giv forståelse, ikke vished

Helbredsangst er kendetegnet ved frygten for at fejle en alvorlig, uopdaget sygdom såsom kræft, ALS eller lignende. Frygten for sygdomme kan være meget invaliderende for patienten og samtidig kræve mange ressourcer i sundhedsvæsenet. Hvis ikke lidelsen opdages og diagnosticeres, forbliver den ofte ubehandlet og kronisk – og her kan egen læge spille en afgørende og livsforandrende rolle.

Sygehistorie

Kasper er 42 år, bor med sin kone og to børn og arbejder til daglig som filminstruktør. Hans far er død af prostatakræft med spredning til knoglerne tre år tidligere, hvor Kasper også kom i et udredningsforløb på grund af nogle blodprøver med forhøjet PSA-tal. Det blev afkræftet dengang, men åbnede for nogle forbigående sygdomsbekymringer.

Den seneste uge har Kasper fået tiltagende synkebesvær, åndenød, kraftig hjertebanken og svimmelhed efter han har mærket muskelsitringer i sine lægge og googlet sig frem til, at det hedder fascikulationer og kan være tegn på ALS. Han læser meget om ALS og begynder jævnligt at tjekke sig selv for tegn på muskelatrofi og asymmetri i spejlet. Angsten for ALS tager al hans koncentration og går ud over arbejde og hverdag. Kasper går til sin egen læge, som siger, at hun ikke er bekymret, og sender ham videre til neurolog. Han er lettet, men kort efter starter bekymringerne igen, for hvorfor havde lægen tænkt, at det var nødvendigt med undersøgelsen. Var der noget, lægen havde undladt at sige? 

Foto 1 / Foto: Colourbox

Kort om helbredsangst

Helbredsangst forekommer hyppigt i primærsektoren og har en prævalens på 4,7-9,5 % blandt patienter, der kommer ind med et nyt symptom (1). På befolkningsplan er prævalensen 1-2 % (2). Patienterne efterspørger ofte afklaring og beroligelse gennem medicinske undersøgelser, og derfor er udiagnosticeret helbredsangst også en omkostningstung lidelse for sundhedsvæsenet, hvis ikke angsten bagved opdages og diagnosticeres (3). Her har den praktiserende læge en central rolle. 

Helbredsangstens kernesymptom er ”rumination”, altså persisterende, invaliderende tanker, som for den helbredsangste kredser om at fejle en alvorlig, uopdaget sygdom (1). Ruminationerne kredser typisk om kræftlidelser, neurologiske lidelser, hjertelidelse, virussygdomme og i sjældnere tilfælde lidelser som demens, skizofreni m.fl. Tilstanden gør patienterne overopmærksomme på kropslige symptomer, så naturlige signaler fra kroppen tolkes som tegn på alvorlig sygdom. Den største plage for patienterne er ikke de kropslige symptomer i sig selv, fx mavesmerte eller muskelsitringer, men de vedvarende tanker om ”hvilken sygdom det kan være tegn på?”.

Kendetegn ved helbredsangst

• Tilbagevendende tanker om at have en alvorlig, uopdaget sygdom. ”Men hvad nu hvis ...?”
• Overdreven opmærksomhed på kropslige fornemmelser og skanning af kroppen
• Tolkning af almindelige kropslige fornemmelser som alarmerende tegn på sygdom
• Et af to modsatte mønstre: hyppig informationssøgning om sygdomme og symptomer fra Google, chatbots, sundhed.dk eller undgåelse af information om sygdomme pga. angsten
• Kontrol og tjekkeadfærd såsom at måle puls, tjekke afføring, undersøge lymfeknuder, neurologiske selv-tests m.m.
• Hvis man hører eller læser om sygdom, bliver man hurtigt bange for, at man har eller får samme sygdom
• Frygt for at tage ordineret medicin pga. bivirkninger
• Kun kortvarig beroligelse af lægen eller medicinske undersøgelser
• Svær påvirkning af hverdag og livskvalitet.

Hvem rammes af helbredsangst?

Studier finder generelt, at helbredsangst forekommer lige hyppigt blandt mænd og kvinder på tværs af sociale og økonomiske samfundsgrupper (4). Tilstanden debuterer ofte i den tidlige voksenalder, men kan også optræde allerede i barndommen. 

Der findes ingen entydig årsag til helbredsangst. Det er ofte en kombination af gener, opvækst og livserfaringer, men betydelige risikofaktorer er et medfødt ængsteligt temperament, tidlige traumatiske oplevelser eller dødsfald og sygdom i den nære familie. Derudover kan forældre udvikle helbredsangst og sygdomsbekymringer på barnets vegne, kaldet helbredsangst by proxy. Forældrenes ængstelige adfærd kan bidrage til, at også barnet får en ængstelig opmærksomhed på kroppen (5), hvilket kan udgøre en risikofaktor for barnet eller den unge, men langt fra altid. Helbredsangst by proxy skal ikke forveksles med Münchausen by proxy, hvor forældre bevidst gør deres børn syge, lyver om eller skaber falske symptomer.

Hvorfor opstår angsten?

Der findes ingen entydig årsag, men ofte debuterer helbredsangst ifm. en stressende livsbegivenhed eller længerevarende belastning, hvor stress- eller angstsymptomer fejltolkes
som tegn på alvorlig sygdom. Som i Kaspers case kan belastningen være personlig som følge af et dødsfald, men også samfundsmæssige kriser og uvished kan spille ind. Coronapandemien resulterede eksempelvis i, at nogle debuterede med helbredsangst (6), ligesom episoden ved fodbold-VM i 2021, hvor fodboldspilleren Christian Eriksen fik et live-transmitteret hjertestop på banen. Det chok satte en angstbølge i gang for mange mennesker. Angsten kan også opstå efter et reelt sygdomsforløb med fx kræft, hvorefter frygten for tilbagefald, eller for at overse noget, kan føre til, at man tolker alt, man mærker i kroppen, som faresignaler. Har der tidligere været tab af en nærtstående person, fx en forælder, eller et tilknytningstraume, så kan angsten debutere ifm. selv at blive forælder som en ubearbejdet sorg eller frygt for selv at skulle dø fra sit barn. Ovenstående er typiske eksempler, men der er ingen direkte sammenhæng mellem at opleve de nævnte begivenheder og at udvikle helbredsangst.

Er helbredsangst en ”ny” lidelse?

Helbredsangst er ikke et produkt af det moderne informationssamfund, selvom internettets udbredte adgang til information om sygdomme og symptomer kan forværre helbredsangsten. At den ængstelige søgning efter svar og beroligelse munder ud i timer på internettet, er et velkendt fænomen kaldet Cyperchondria (7). Men modsat cyperchondria er hypochondria faktisk én af de ældste sygdomsbetegnelser overhovedet, brugt af Hippokrates omkring år 350 f.v.t. om det anatomiske område under ribbensbuen (hypochondium), hvor de ”forstyrrede” følelser angiveligt var placeret. I 1600-tallet brugte den engelske læge Thomas Willis for første gang betegnelsen hypokondri om en psykisk lidelse, hvor hypokondri var den mandlige pendant til den kvindelige lidelse betegnet hysteri. Først mange år senere, i 1968, medtog det amerikanske diagnosesystem DSM-II (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) lidelsen under betegnelsen hypochondriacal neurosis. Sundhedsstyrelsen skiftede i 2019 betegnelsen i Danmark fra hypokondertilstand til helbredsangst.

Samme gamle afmagt

Vores nationaldigter, H.C. Andersen, led formentlig hele livet af det, vi i dag kalder helbredsangst. I et brev til sin veninde Henriette Wulff skrev han i 1838: ”Med min sundhed er det ikke ret (godt), jeg er så febrilsk, mine nerver er angrebne, jeg er uhyre afkræftet (...) Mine venner, som jo ”kender mig så godt”, hvilket er mere end jeg selv gør, siger, at min sygdom er indbildning; i det mindste bliver mig denne indbildning en pinlig syge.” (8) Godt 30 år senere beskrev han i sin dagbog d. 6. november 1872, hvordan han gribes af ”angst ved at se på mine ekskrementer, de er sortbrune, ser aldeles ud som tjæresalve. Jeg har skæren om livet, frygter at der er noget galt i mit indvendige” (9). H.C. Andersen beskriver levende, hvor pinefuld angsten er, og hvordan den kropslige selvundersøgelse og fejltolkning ikke har ændret sig nævneværdigt fra 1800-tallet til den dag i dag.

H.C. Andersen opsøgte adskillige læger, når han rejste rundt i landet, og havde samtidig ”brevkonsultationer” med sin læge Emil Hornemann, som i et brev skrev til sin patient: ”Jeg ville ønske jeg kunne bibringe dig ringere tanker om din egen sygdom og større tillid til din sundhed og gode konstitution” (10). Virker selv læge Emil Hornemanns afmagt genkendelig i dag? Man fornemmer, hvor vanskeligt det er at overbevise og berolige H.C. Andersen, hvilket kan vække en frustration i mødet med den helbredsangste patient. 

Det kan være skamfuldt at have helbredsangst

Som andre psykiske lidelser har helbredsangst historisk været forbun-det med stigmatisering, hemmeligholdelse og skam. I det store hele er helbredsangst stadig ukendt for mange patienter, pårørende og behandlere (11). I mine 15 år som behandler og forsker i helbredsangst har jeg hørt mange patienter beskrive, at det er en ”ensom” lidelse forbundet med stor skam, og at de ofte går alene med frygten. Sundhedsprofessionelle kan også få helbredsangst, lige så vel som stress, depression eller diabetes, og at være fx læge med helbredsangst kan godt opleves som noget ekstra skamfuldt. Det har jeg erfaret mange gange med patienter fra de erhverv. 

Kasper beskriver i sin bog skammen sådan her: ”Når lettelsen efter et længere anfald har lagt sig, dukker skammen op. Når vi har haft gæster, har den underliggende frygt for at være syg fjernet mig mentalt, og jeg har fundet på alskens undskyldninger for at kunne gå ud foran spejlet og se, om jeg stadig var symmetrisk i ansigtet (...) Der er også skammen over at have fået en masse undersøgelser hos sundhedsvæsenet, som koster penge og tager tid fra de syge patienter. Jeg synes jeg kan mærke på lægerne og sygeplejerskerne, at de tænker, at her kommer der en hypokonder, som ikke fejler det mindste. Men jeg har ikke belæg for, at det er rigtigt. (...) Hvorfor skal jeg egentligt skamme mig? Jeg har en angstlidelse som indimellem river mig i stykker. En angstlidelse, der er lige så valid som alle andre angstlidelser. Hvorfor skal jeg slå mig selv oven i hovedet med al den skam?” (12). I skrivende stund, 8 år senere, kender Kasper sin helbredsangst og kan håndtere den, hvis den dukker op. Kaspers bog om hans personlige rejse hedder ”Jeg er syg, men fejler ikke noget” (12) og kan anbefales både til den helbredsangste patient, den pårørende og til behandleren, der ønsker en større forståelse for lidelsen. Alene en større åbenhed om og forståelse for angstlidelsen vil kunne hjælpe patienterne til at dele bekymringerne tidligere og få rettidig hjælp.

Hvordan skelner man behandlingskrævende helbredsangst?

En vis grad af sygdomsbekymring er sundt, da vi skal reagere, hvis vi pludselig får et nyopstået symptom, ellers risikerer vi at overse noget væsentligt (se figur). Så en let og forbigående frygt over nogle dage, hvis man fx finder en knude, er godt, da man så vil reagere og få det undersøgt. Disse naturlige sygdomsbekymringer kan oftest håndteres gennem samtaler med pårørende og egen læge, og når et symptom er undersøgt og frygten for sygdom afkræftet, vil bekymringen typisk slippe igen af sig selv. Men når bekymringen fortsætter til trods for somatisk afklaring, så er der tale om en tilbagevendende og moderat sygdomsbekymring, og da vil man som læge typisk se samme patient gentagne gange enten med den samme sygdomsbekymring, fx frygt for hjertet, eller med nye, skiftende bekymringer. I denne fase har lægen en afgørende rolle i ikke kun at afklare de skiftende somatiske klager, men også at undersøge, normalisere og italesætte helbredsangsten, så patienten opnår sygdomsindsigt og sundere sygdomsadfærd.

Hvis sygdomsbekymringerne er vedvarende trods patientens sygdomsindsigt, og begynder de at påvirke patientens humør, overskud og dagligdagsfunktioner i væsentlig grad, er der tale om svær og behandlingskrævende helbredsangst. Dette vil typisk være ud over, hvad der kan håndteres i almen praksis med de korte konsultationer. Heldigvis er der god effekt af psykoterapi, også i kombination med angstmedicin (13). Men generelt foretrækker mennesker med helbredsangst psykologisk behandling frem for medicinsk behandling, da mange med helbredsangst frygter bivirkninger ved medicin og dermed ikke tør tage medicin (se boks for henvisningsmuligheder) (14). 

Spørg ind til helbredsangsten

Mange patienter kender ikke til helbredsangst og er blot optagede af den frygtede sygdom. Spørg derfor ind til angsten: Er du nervøs lige nu, mens vi taler sammen om dine symptomer? Gør du dig selv nogle tanker om, hvad symptomerne kunne være tegn på? Er der nogle bestemte sygdomme, du særligt frygter? Hvor meget fylder sygdomstankerne i din dagligdag? Hvordan påvirker sygdomstankerne dit humør og din hverdag?

Du kan bruge de seks screeningsspørgsmål fra Whiteley Index, som også indgår i Common Mental Disorders Questionnaire (CMDQ). Svarer en patient ”En hel del” eller ”Virkelig meget” til flere af spørgsmålene, kan der være tale om betydende helbredsangst.

Figur 1 / Kontinuum for helbredsangst

Giv patienten forståelse, ikke vished

Mange med helbredsangst søger beroligelse og afkræftelse gennem somatiske undersøgelser i forsøget på at blive uvisheden kvit. Desværre vil der altid, for den helbredsangste, træde ny bekymring og nogle nye fysiske fornemmelser til, og ”visheden” varer sjældent længe. Kasper, vores case, fik afkræftet frygten for ALS, men i årene hvor helbredsangsten fyldte, kunne både angsten for ALS komme frem igen, men også angsten for andre sygdomme såsom modermærkekræft, tarmkræft eller en hjernetumor. Det førte til mange viderehenvisninger i perioden, fra den ene CT-skanner til den anden koloskopi, som alle gav noget kortvarig beroligelse, men også vedligeholdt den ængstelige opmærksomhed på kroppen. 

Da det sjældent er muligt at opnå 100 % vished, og forsøget på at få det alligevel typisk vedligeholder angsten, er det mest hjælpsomt at skabe forståelse for mønstret: at somatiske symptomer selvfølgelig skal tages seriøst, men at gentagne somatiske undersøgelser kun kortvarigt beroliger angsten og forstærker mønsteret. Når patienten kan begynde at se virkningen og de personlige omkostninger, det har, vil motivationen for forandring ofte følge med. Intolerance over for uvished kunne sagtens være hele overskriften for helbredsangst. Det, at man ikke kan vide med 100 % vished, hvad årsagen er til et fysisk symptom, er ikke til at holde ud. Det forklarer også, at mange med helbredsangst paradoksalt nok ofte håndterer en diagnosticeret, velkendt sygdom godt, for her er der noget konkret, praktisk og håndterbart. 

H.C. Andersen fik i 1875 stillet diagnosen leverkræft, og lægerne lindrede efter sigende symptomerne med morfin i rigelige doser. I en artikel i Ugeskrift for Læger (15) beskrives, hvordan intet tyder på, at H.C. Andersen fik forelagt diagnosen, og at han på trods af sine utallige skriverier om sine ”indbildte” sygdomme ikke skrev om denne. En nær ven, fru Dorothea Melchior, skrev om H.C. Andersen, at han ”de sidste 8-12 dage har (...) været i en lyksalig tilstand”, og artiklen spekulerer på, om smertelindringen kunne være årsag til dette? Ville man forvente, at H.C. Andersen skulle være panisk på dødslejet efter at have levet med en livslang dødsangst? Måske. Men alligevel tror jeg det ikke, da helbredsangst mere er angsten for en uopdaget sygdom – en slags intolerance over for uvished. Hvis ikke H.C. Andersens lyksalige tilstand i dødssengen har været et udtryk for morfinrus, så kan det også have været første gang, han har følt en vished og dermed ro.

Denne artikel har omhandlet, hvordan du spotter helbredsangsten, og i næste nummer af Månedsskrift for almen praksis kan du læse om, hvordan du taler med din patient om helbredsangsten og laver gode aftaler, så angsten ikke eskalerer. 

Interessekonflikter: Forfatter er selvstændig psykolog og har en privat klinik, der tilbyder behandling inden for bl.a. helbredsangst.  

Litteraturliste

1. Fink P, Ørnbøl E, Toft T, Sparle KC, Frostholm L & Olesen F. (2004). A new, empirically established hypochondriasis diagnosis. American Journal of Psychiatry, 161(9), 1680-1691.
2. Kosic A, Lindholm P, Järvholm K, Hedman-Lagerlöf E & Axelsson E. (2020). Three decades of increase in health anxiety: Systematic review and meta-analysis of birth cohort changes in university student samples from 1985 to 2017. Journal of Anxiety Disorders, 71, 102208. https://doi.org/10.1016/j.janxdis.2020.102208
3. Fink P, Ørnbøl E & Christensen KS. (2010). The outcome of health anxiety in primary care: A two-year follow-up study on health care costs and self-rated health. PLOS ONE, 5(3), e9873. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0009873
4. Weck F, Richtberg S & Neng JM. (2014). Epidemiology of hypochondriasis and health anxiety: Comparison of different diagnostic criteria. Current Psychiatry Reviews, 10(1), 14-23. https://doi.org/10.2174/1573400509666131119004444
5. Thorgaard MV, Frostholm L, Walker LS et al. (2017). Effects of maternal health anxiety on children’s health complaints, emotional symptoms, and quality of life. European Child & Adolescent Psychiatry, 26(5), 591-601. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27909834/
6. Frydendal DH, Ingeman K, Fink P, Wellnitz KB & Frostholm L. (2025). Internet-delivered acceptance and commitment therapy for COVID-19 related health anxiety: A pragmatic study. Nordic Journal of Psychiatry, 79(6), 401-407. https://doi.org/10.1080/08039488.2025.2506560
7. Jungmann SM & Witthöft M. (2020). Health anxiety, cyberchondria, and coping in the current COVID-19 pandemic: Which factors are related to coronavirus anxiety? Journal of Anxiety Disorders, 73, 102239. https://doi.org/10.1016/j.janxdis.2020.102239
8. Andersen HC (1959). H.C. Andersen og Henriette Wulff. En brevveksling (Bd. 1, s. 110-115, H. V. Lauridsen, red.). Gyldendal.
9. Andersen HC (1971-1976). H.C. Andersens dagbøger (Bd. 3, s. 60-61, K. W. Friis-Jensen & H. Topsøe-Jensen, red.). Gyldendal. (Dagbogsoptegnelse 9. marts 1846).
10. Hornemann E. (1846, 9. marts). Brev til H.C. Andersen. I H.C. Andersens breve (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, 1971-1976), bd. 3 (1845-1850).
11. Tyrer P, Eilenberg T, Fink P, Hedman E & Tyrer H. (2016). Health anxiety: The silent, disabling epidemic. BMJ, 353, i2250. https://doi.org/10.1136/bmj.i2250
12. Birch K. (2021). Jeg er syg, men fejler ikke noget: En personlig fortælling om helbredsangst (s. 83-85). Gads Forlag.
13. Cooper K, Gregory JD, Walker I et al. (2017). Cognitive behaviour therapy for health anxiety: A systematic review and meta-analysis. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 45(2), 110-123. https://doi.org/10.1017/S1352465816000527
14. Walker J, Vincent N, Furer P et al. (1999). Treatment preference in hypochondriasis. Journal of Behavior Therapy and Experimental Psychiatry, 30(4), 251-258. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10759322/
15. Larsen K. (2023, 4. oktober). H.C. Andersens sygdom og lægerne. Ugeskrift for Læger. https://ugeskriftet.dk/nyhed/hc-andersens-sygdom-og-laegerne

Biografi

Ditte Hoffmann Frydendal er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2012 og afsluttede sin ph.d. på Health, AU i 2018, hvor hun udviklede og testede effekten af et internetbaseret behandlingsprogram til helbredsangst. Tidligere ansat som klinisk psykolog og forsker på afdeling for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital. I dag udbyder hun kurser for psykologer og læger, behandler patienter med helbredsangst og funktionel lidelse i privat praksis og har en podcast kaldet ”Hypokonder med Ditte og Kasper”.

Forfatter email

Ditte Hoffmann Frydendal: psykolog.dhf(at)proton.me

• Gå til top 
• Hent PDF 
• Udskriv