Kronisk smertepatient og nybagt mor
RESUME: Smertebehandling af nybagte mødre sætter naturligt spørgsmålstegn dels ved, om amning kan/bør fortsætte, dels om den analgetiske behandling skal omlægges. Behandling med opioider er kun i særlige tilfælde forenelig med amning, og brug af sekundære analgetika, som var sikre under graviditet, er ikke nødvendigvis sikre under amning. Påpasselighed tilrådes derfor. For nybagte mødre bør man som ved alle kroniske smertepatienter i øvrigt anvende mindste mulige effektive dosis med færrest mulige bivirkninger. Vigtigt i smertebehandlingen af nybagte mødre er også at forberede dem på tiden efter fødslen med de krav, der stilles i en situation med nye præmisser, således at kvinden står så stærkt som muligt psykosocialt.
Af: Trine Albertsen, Nete Rausgaard, Veronica T Poulsen, Inge O Ibsen og Gitte Handberg