Stundom trøste?
Af: Benny Ehrenreich
”Stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste” lyder lægemottoet i sin oprindelige form. Med den produktivitetsgevinst, som regionerne forventer at høste, er opfyldelse af det ønske formentlig henlagt til eventyrene.
I Nattergalen fortæller H.C. Andersen om, hvordan kejseren sætter den levende nattergal i bur og byder den at synge duet med en mekanisk nattergal. Den ægte flyver væk, og kejseren er ved at miste det, han værdsætter højest. Regioner og kommuner har fået beføjelser til at kontrollere, hvordan almen praksis skal spille sammen med det øvrige sundhedsvæsen – uden at de besidder den nødvendige musikalitet.
Akkreditering og kvalitetsmål ser pænt ud på regnearkene, men er uden evidens for at virke. Tværtimod er faren, at vi allesammen får ringere behandling. Den nye overenskomst med bl.a. uhonoreret opgavesivning fra hospitalernes ambulatorier og ekspresforløb levner mindre plads til ”Omsorg for kræftpatienter” – læs artiklen, der lidet overraskende konkluderer: ”Har der været en god relation før diagnosen, så fortsætter denne under kræftforløbet. I modsat fald bliver egen læge ikke konsulteret under sygdomsforløbet”. Den gode relation opstår, når egen læge tager sig af stort og småt og tillader, at patienten sætter dagsordenen. Det er forudsætningen for, at vi ved tegn på alvorlig sygdom kan være patienternes guide ind i det specialiserede sundhedsvæsen og lindrende guide, når dét og livet forlades.
Kræft er en del af hverdagen i almen praksis: screening for livmoderhalskræft, første kontakt til patienter, der udredes i kræftpakkeforløb, og lægen, der binder trådene sammen i terminale forløb. Denne måneds skrift har artikler om alt dette; men også om udbrændthed, der truer pligtopfyldende kolleger pga. arbejdspres, urealistiske forventninger og krav uden afsæt i vores virkelighed.
Med erfaringerne fra England in mente (”SOS! - Ændringer i Almen Praksis i England”, Månedsskriftet februar 2014), er det svært at se optimistisk på fremtiden for din praktiserende læge og det danske sundhedssystem. Lad os håbe, vi lever i et eventyr, der, ligesom for kejseren og nattergalen, får en lykkelig slutning til sidst. I ventetiden er Månedsskriftet som vanligt forankret i den virkelige verden – god fornøjelse!
