Månedsskrift for almen praksis

Læs hvordan du abonnerer på vores podcast

Guide til Iphone/Ipad & Android »

Allergisk rhinitis hos børn og unge - en kerneopgave for almen praksis

23-11-2016

Allergisk rhinitis skyldes inflammation i de øvre luftveje, forårsaget af allergi over for specifikke allergener og hyppigst udløst af birk, græs og husstøvmider. Prævalensen stiger med alderen og topper i tidlig voksenalder. Mindst halvdelen af børn under 6 år med klassiske symptomer på allergisk rhinitis har negativ hudpriktest og normale specifik-IgE-niveauer i serum, men skal behandles på baggrund af symptomer uanset resultatet af allergitesten, da mange af disse børn vil udvikle allergisk sensibilisering med tiden. Da en stor del af børn med allergisk rhinitis også har astma, er det vigtigt at spørge ind til hoste, dyspnø, pibende/rallende vejrtrækning og aktivitetsniveau. Behandlingen baseres på, om det er irritative (histamin-relaterede) eller obstruktive symptomer, der dominerer. Behandlingen består af allergenelimination, medicin og immunterapi. 

Categories

Download

Filetype: MP3 - Size: 27.78MB - Duration: 20:14 m (192 kbps 44100 Hz)