MAP Log ind

Som medlem kan du forbinde til månedsskriftet.dk og læse tidligere artikler og tidsskrifter.

Spørgsmål vedr. log ind kontakt Månedsskriftet på tlf. 35 26 67 85.

Glemt kodeord
×

Kan lægemidler indeholdende laktose anvendes ved laktoseintolerans

RESUME: Der er mange faldgruber i diagnostik og behandling af laktosemalabsorption. Har patienter med kendt laktosemalabsorption brug for laktosefri- eller laktosebegrænset diæt? Og hvordan ser det ud med lægemidler, der indeholder laktose? Som det ses af denne case, kan diætist-vejledning blive til vildledning, når der rådgives om medicinophør grundet laktoseintolerans. Laktoseintolerans er den kliniske betegnelse for abdominale symptomer, der opstår hos personer efter indtagelse af laktoseholdige fødeemner. Laktoseintolerans er således delvist baseret på subjektiv oplevelse, men baggrunden vil ofte være laktosemalabsorption. Det er imidlertid langtfra alle med laktosemalabsorption, der får laktoseintolerans. Næsten alle patienter med laktoseintolerans kan tåle op til 12 g laktose (svarende til et glas mælk), men ved indtag af over 50 g laktose vil de fleste få symptomer. Laktose bruges i både fødevare- og medicinalindustrien som hjælpestof. I et studie har man påvist, at den mængde laktose, der benyttes som hjælpestoffer i medicin (op til 400 mg), burde være klinisk ubetydelig.

Af: Louisa Braun Exner, Ulla Hedegaard og Mette Marie Hougaard Christensen


Køb artikel som PDF

Genveje

Seneste nummer
Bestil iPRAKSIS
MediBox